Serven har stor betydning for kampens resultat

Et vigtigt element i volleyball, som har stor betydning for en kamps resultat, er serven. Lige fra Serie 1 til ligaholdene er vinderne ofte det hold, som kan levere det største servepres i forhold til modstandernes servemodtagning, og derfor er det vigtigt at træne serv til hver træning. Der bliver tit fokuseret på holdets egen servemodtagning, og hermed glemmer man at selv kunne lægge et godt servepres på modstanderne. Serven er ikke kun til at sætte spillet i gang, men bør være det første angreb og dermed forhindre modstanderne i at opbygge et angreb. En god serv kan både være en powerserv, svæveserv, (blød) kort serv og placeret serv. Man skal kunne lave en god og presset serv uden at det giver et mange servefejl. Dette skal trænes gennem flere år, da man ikke bare kan lære det på få uger.

Månedens tip er denne gang skrevet af Jan Sørensen, der samlet har 30 års spiller – og trænererfaring.

 

By | 2017-11-30T16:56:09+00:00 30. november 2017|