3 gode råd til kantspilleren

Jeg hedder Morten DG, er 28 år og har spillet Liga Volley de sidste 12 år. Jeg startede i Lyseng Volleyball, hvorefter jeg tog på ISI Idrætsefterskole, som ændrede min tilgang til volley for altid. Efter ISI har jeg spillet for SK Aarhus, Middelfart, Spentrup IF, Randers NOVO og ASV.

Højdepunkterne i min karriere tæller blandt andet ungdomslandsholdene, pokalfinale med Spentrup IF, og en bruttotræningstur med A-landsholdet.

Jeg har igennem min tid i volley samlet tre råd med på vejen til kantspillerne, som jeg gerne vil dele med jer.

 

 

 

1. Angrib altid bolden
Som kantspiller handler det om at være aggressiv i sin spiltilgang. Angrib bolden aggressivt når du angriber, så du altid får den højst mulig slaghøjde. Samme regel kan også bruges, når det gælder blokade og modtagning. Hvis man bare lader stå til, når bolden rammer en, så har man ingen kontrol over, hvad der sker. Så angrib bolden og skab kontrol.

2. Stay cool
Som kantspiller er man garanteret mange berøringer til både træning og kamp. Derfor er det vigtigt, at man ikke spiller med hovedet under armen og ender med at grave sig selv ned i et hul. Nemmere sagt end gjort, så skal man være ligeglad med, hvad der står og bare spille én bold af gangen. Fokusér altid på dit eget spil, og hvad du kan gøre bedre næste gang, du har en boldberøring. En frustreret kantspiller hjælper absolut ikke holdet.

ASV Liga Herrer mod Middelfart Volley

3. Altid til tjeneste

Kantspillere har erfaring i mange af spilfacetterne i volleyball. Man skal altid være klar til at dele ud af sin erfaring blandt andet i modtagning og forsvar. Del jeres tips og tricks, da der nok er nogle spillere, der tænker: ”hvordan f……. gør han?”
Derudover er det en kantspillers pligt at holde holdet i ilden. Hjælp dine holdkammerater med at få gejst på – hjælp dem med at komme op af deres huller, hvis de har en dårlig dag, og ikke lever op til deres potentiale.

Morten og resten af ASV Liga Herrer holdet i kamp mod Middelfart Volley

Jeg håber i kan bruge disse tre råd både til at udvikle jer som spillere og som holdkammerater.

Ses i hallen!

 

 

 

By | 2017-11-01T20:25:12+00:00 25. oktober 2017|