3 gode råd til hævere

Volleyball træner

Lene Kallestrup, som er hæver på Liga holdet, EVA, giver dig her sine 3 bedste råd:

Overblik

Du er playmaker på banen, så derfor er det vigtigt, du kan holde overblikket og på den måde sætte det bedste angrebsspil op for dit hold.

 

Kommunikation

Det er vigtigt at have en god kommunikation med dine angribere, da alle ofte foretrækker forskellige hævninger. Selvom du måske synes, at hævningen var perfekt, så spørg eksempelvis om den var for tæt på nettet, for hurtig o.s.v. Nogle gange var hævningen måske perfekt, men spørg alligevel. Hav overskud og giv din medspiller mod på den næste bold.

 

Overskud

Som tilskuer ser man ofte ikke, hvis en hæver redder kampen, men det er tydeligt at se, hvis hæveren har en dårlig dag. Derfor er det vigtigt, at man som hæver har overskud, og ikke binder sit spil op på ros, fordi det går ofte til angriberen, der banker bolden i gulvet. Tro på dig selv, og at din hævning sikkert var rigtig god!

 

By | 2017-10-16T20:04:51+00:00 28. september 2017|