Hjerm FIF – ASV: 0-3

2. divisions herrer

Løverne fra H2 var troppet op i det vestjyske for at fortsætte sejrsstimen på 3 kampe mod bønderne fra Hjerm. Hjerms ene gode hal var desværre fyldt med halmballer, og derfor blev vi rykket på koldt betongulv. 1. sæt kom ASV H2 godt fra start. Stillingen var 19-8, da Hjerm pludseligt indså, at kampen var fløjtet i gang. Hjerm fik kæmpet sig op på hele 22 point, da der blev hvilet på laurbærene hos ASV. Efter dette var der dog ingen slinger i valsen, og kampen endte som forventet 3-0 til ASV, med stillingerne 22-25, 19-25, 17-25. Kampens spillere blev det tyske tårn Jan, debut Brix som begge levede i BLOCK CITY samt H2’s nye hæver (Johan) som startede inde for første gang i sæsonen.

By | 2016-11-29T13:11:56+00:00 26. november 2016|