ASV – Skovbakken 3-1

Herrerne fra 2. division

Efter et nederlag i første kamp, og med et lidt decimeret hold var det med spænding at 2dh gik ind til lokalderbyet mod Skovbakken.

De var et af topholdene i rækken sidste år, men har ikke helt samme spillere i år. Hvilket kunne ses da de kun mødte op til kampen med 7 mand.

Første sæt var en tæt affære hvor at vi havde føringen det meste af vejen, men smed det til sidst da vi ikke var koldblodige nok. Sættet endte 24-26

2. sæt var også tæt indtil at Johan blev skiftet ind midtvejs i sættet og servede 9-10 bolde i streg, hvor blokken også markerede sig for mange point. Efter det knækkede kampen, og Skovbakken begyndte at lave flere fejl. Forskellen i hvad der var at skifte ud med på holdene blev også mere og mere tydelig. 2. sæt endte 25-13.

Det gjorde at alle mand kom i spil uden at det for alvor blev spændende i de sidste to sæt, som ASV hentede hjem uden de store problemer og de endte 25-20 og 25-11.

Kampens spiller blev Mathias som på centeren havde en kamp hvor alt bare lykkedes, med bloks en masse og hårdslående angreb på en dag hvor at vi ellers manglede noget af vores normale angrebsstyrke.

By | 2016-11-29T13:11:56+00:00 26. november 2016|