ASV – Ikast KFUM: 3-0

2. divisions damerne

Søndag aften skulle 2. division damer spille kamp i Ikast. Holdet vidste, at det ville blive en svær kamp og at de virkelig skulle kæmpe og give den deres bedste, hvis de skulle slå Ikast KFUM.

Med nogle flotte modtagninger og skarpe server, der gjorde den store forskel, vandt ASV første sæt med scoren 21-25. ASV formåede igennem resten af kampen at holde fuldt fokus og bevare roen, hvilken fortjente sig i, at ASV også hev de næste to sæt hjem 18-25 og 22-25. ASV vandt altså deres anden kamp i streg og denne gang endda med en 3-0 sejr.

Det var generelt et storspillende hold, der sikrede sejren, men to spillere skilte sig ud og måtte dele titlen som kampens spiller. Den ene var Lene, som var ene hæver i kampen. Lene leverede en flot præstation, hvor hun nåede langt de fleste bolde og lavede hævninger til perfektion. Den anden spiller var Frederikke, som imponerede med skarpe velovervejede angreb. Aftenen blev sluttet af med Dittes lækre chokoladekage med salty caramel. Så bliver det ikke meget bedre!

By | 2016-11-29T13:11:56+00:00 26. november 2016|