ASV – Hornsyld IF: 3-0

De flotte herrer fra 2. division

Sejrsstime!!!

2. division herrer har i den forgangne uge haft et travlt program med 3 kampe på otte dage. Det har resulteret i en sejrsstime, som måske er på en lidt billig bekostning. Det startede med Skovbakken i starten af efterårsferien mod et halvamputeret modstanderhold, og i slutningen af ferien gik det så ud over Hornsyld, hvis hæver efter sigende har sprunget akillessenen, og dermed er væk i resten af sæsonen. I kampen mod dem den 22. okt. var deres bedste kantspiller så inde og hæve, så de manglede i den grad tryk fra netop kanterne.

Nu skal det imidlertid handle om de to seneste kampe. Hornsyld stod for skud igen onsdag d. 26. okt., og her var der gået rygter forud om, at de rent faktisk ville tage en hæver med og have et bedre hold. Det havde de også, men det fik blot sat endnu mere gang i os, og forsvar blev omsat til angreb mens Hornsyld måtte presse boldene mere og mere, hvilket resulterede i fejl fra deres side. Det endte med en reel lussing i første og andet sæt på hhv. 25-12 og 25-9, og 3. og sidste sæt blev også styret sikket hjem 25-19, hvor vi førte komfortabelt gennem hele sættet. En holdindsats resulterede i en bred fordeling af stemmer, og at kampens spiller havnede ved hele tre personer: Stampe, Calmar og Guy.

By | 2016-12-21T22:05:29+00:00 26. november 2016|