ASV har indgået ny aftale med sportsmassør

Nikolaj Bonde

Går du rundt med en lille skade, der holder dig fra at kunne præstere 100% til træning? Eller har du en gammel sportsskade du ikke kan komme af med? Eller har du bare rigtig trætte ben eller ømme skuldre af de mange timer i hallen og  foran computeren? Så har vi en god nyhed til dig!

ASV har netop indgået et samarbejde med personlig træner, løbecoach og sportsterapeut, Nikolaj Bonde. Aftalen lyder på, at alle medlemmer i ASV kan få 20% på alle former for behandling. Nikolaj har en lang række certificeringer og erfaringer, der gør ham kvalificeret til at hjælpe sportsfolk på mange forskellige niveauer. Hvad enten det er personlig træning eller behandling man har brug for.

Nikolajs virksomhed er beliggende i Risskov, men du kan i fremtiden også møde ham i hallen til diverse Liga events. Vil du vide mere om Nikolaj, så besøg hans hjemmeside eller hans Facebook side. Er du interesseret i at høre mere om aftalen, kan du skrive til asv@asv.dk.

Og så er der ikke flere undskyldninger for ikke at nå dit mål i sæsonen 2016/17!

By | 2016-11-29T13:11:57+00:00 2. november 2016|