ASV – Aarhus 1900: 3-2

Danmarksserie damer 2

1. sæt 26-24

Nye spillere blev sendt på banen til vores anden kamp og de gjorde det rigtig godt. Vores markeringer og forsvarspil virkede, vi havde et godt netspil og gjorde livet surt for 1900.

Vi havde teten gennem hele sættet og gjorde det  færdigt i en god slutspurt.

2 sæt. 21-25

Bedst som vi troede  at det var et nemt lille job vi havde gang i så satte 1900 igang med at spille deres spil og vi fik ikke rigtig fat i deres bolde. Vi halsede lidt efter og måtte derfor se os slået i dette sæt, hvilket udløste stor jubel hos 1900.

3. sæt 20-25

1900 moslede på igen og vi fik aldrig rigtig gang i vores spil. Vores angrebspil blev afløst af noget boldflytteri som de desværre havde for nemt ved at samle op. Sættet igen til 1900. Igen stor jubel hos 1900.

4 sæt. 25-23

Det var nu eller aldrig for os hvis vi ville vinde denne kamp. Koncentration var stor og vores afslutninger begyndte igen at fungere hvilket gav point på kontoen. Afslutningen på sættet blev mere spændende end nødvendigt. Vi trak det længste strå og vi skulle derfor have et 5 sæt.

5. sæt 15-6

Pigerne var klar fra første fløjt, det var nu at der skulle spilles volleyball og det blev der. Der blev  modtaget godt, hævet godt og vores afslutninger sad lige i gulvet, hvilket gav en overbevisende god sejr.

Kampens spiller blev- Alex tillykke med det.

 

By | 2016-12-21T23:03:15+00:00 13. november 2016|