1DD: ASV – VK Vendsyssel 3-0

1. April 2011

Af Christina Söderlind

Hermed fortsættelsen af ASV damernes eventyrlige rejse, som denne dag, uanset udfaldet af det nært forestående slag, var helt sikre på at skulle drage mod Øst, hvor æren og berømmelsen venter.  Promenaden mod hallen gik med fjerlette skridt og hele verden var så hjertens glad…

Aftrykket på muren efter kampen mod Aalborg var som visket væk og kun et dejligt fredfyldt minde af den forgangne 54 minutters kamp, var at finde hos de yndige damer.

Hvem kunne bebrejde deres sorgløshed – slaget skulle stå mod VK- ”langt- væk- hjemmefra” Vendsyssel, som ikke havde vundet en eneste kamp.

Alt imens damerne i omklædningen koncentrerede sig om tøjet og håret forsøgte Martin at indgyde lidt kampgejst; ”Det er i sandhed en kamp som kan sammenlignes med David og Goliath og bl.a. bl.a.”… De fleste tænkte stadig på om skønheden på nogen måde kunne maksimeres (det kunne den ikke), idet en vaks dame med et smil på læben, og som endnu huskede kristendomstimerne fra 4. klasse, gjorde opmærksom på udfaldet af kampen mellem David og Goliath.

Således opmuntrede og med en utvetydig strategi begav de sig med vanlig sindsro mod hallen.

Men så sikkert som Martins jakke til kamp, skulle det igangværende opgør mellem D2 trækkes ud i uendeligt lange sæt, hvorfor damernes sindsro hurtigt røg ud af balance og de måtte belemre deres kroppe med endnu flere fysik.

David og Golitath måtte have spøgt, for VK-”kragerne-er-vendt-for-længe-siden”- Vendsyssel tog i bedste David-stil i starten af 1. sæt et 4 points hop og fulgte pænt med op til 15, men derefter vendte deres lykke og damerne kunne stille og roligt hive sejren hjem til 25-20.

I 2. sæt kom damerne i tanker om at der skulle være gilde om aftenen, hvorfor det var vigtigt med en lang skønhedssøvn forinden. Denne skulle ikke spoleres og sættet blev derfor vundet 25-12 uden de store forhindringer på vejen.

Skønhedssøvnen havde allerede indtruffet i starten af 3. sæt da modstanderne ved 3. rotation havde hele 8 points mens damerne kun kunne bryste sig af 1.

Da indså de pludselig hvor lidt søvn og kamp passer sammen og at sættet og kampen måtte vindes hurtigst muligt. Som sagt så gjort- med stillingen 25-17.

Den yndige dame Trine” Die Mauer” Rask Nielsen blev for fantastiske blokader og angreb kåret til kampens spiller med overbevisende 49 % af stemmerne (hvilket desværre ikke udløser øl ved næste kamp)…



1DH: Spentrup – ASV 3-1

14. March 2011

Af Henrik Mortensen

Spentrup havde inviteret hele byen og nabobyerne med, til topkamp i 1. division under sloganet ”1000 til volley”. Selvom der ikke helt var 1000 mennesker i hallen forløb arrangementet ufortrødent. Således blev holdet efter smashopvarmning dirigeret ud i redskabsrummet hvor vi fik at vide at lyset ville blive slukket. Niels var ikke sen til at lægge planer for hvem han skulle snave hvis han fik chancen, men lyset i redskabsrummet forblev til Niels’ skuffelse tændt.

I stedet blev der kaldt på os inde fra hallen hvor en veloplagt speaker havde bestemt sig for at det var på tide at få gang i noget volley og vi luntede på en lang række (Niels lettere slukøret) ind i en mørk hal, kun belyst af en spot der fór forvillet rundt, fra oppe under loftet. Vi følte os et meget kort øjeblik som superstjerner i skæret fra de mange blitzlys, men da lyset kort efter blev tændt var det igen ”another day at the office” og vi skulle indstille os på det som det hele handlede om.

Der var ingen tvivl om at vi så os selv som underdogs i kampen mod Spentrup. Det betød at vi kunne spille frit og såfremt alle blot fightede i forsvaret og tog chancen i angrebet, skulle stillingen ikke betyde noget for vores indstilling til hinanden og til kampen.

Modsat alle traditioner gav vi den gas fra start. Og selvom modtagningsniveauet ikke var helt så højt som det plejer at være, lykkedes det Jeppe at hæve en masse center, hvilket var opskriften på succes fra start. Vi lykkedes med stort set alle beslutninger i angrebet, både når vi valgte at tyre igennem deres blokader og når vi i stedet forsøgte at loppe. Dét, et højt servepres der holdt Spentrup ude af en egentlig angrebsrytme og Spentrups hang til at gå i nettet udmundede i en sejr i et ganske underholdene 1. sæt.

I 2. sæt faldt modtagningsniveauet på vores side.
Den største forskel på 1. og 2. sæt, var dog Spentrups niveau. De stoppede med at lave mærkelige fejl og straffede i stedet os når vi ikke gik all-in i vores angreb. De skiftede både hæver og libero og da de lige havde spillet sig varme var de en stor del af et velspillende Spentruphold der i første halvdel af 2. sæt nærmest kørte os over. I 2. halvdel af sættet fik vi pyntet på resultatet, men der var reelt aldrig tvivl om udfaldet, 1-1.

3. sæt blev udskudt med et par minutter, da speakeren/DJ’en havde bestemt at det var bedre at se på cheerleading end på volley, men kampen måtte jo fortsætte, så han endte lidt modvilligt med at slukke for musikken.
Vi lagde godt fra land i starten af 3. sæt hvor vi igen havde fundet noget af spillet fra 1. sæt frem. Modtagningsniveauet var dog en anelse lavere end i første sæt, hvorfor vores spil nok blev bare en anelse forudsigeligt. Når modtagningsniveauet falder har vores hæverer en tendens til at give bolden til Marius der så skal forsøge at få noget fornuftigt ud af den. Det vidste Spentrup godt, så 5 gange lykkedes det dem at lave kill-blok i andet sæt. – mere end vi nåede i hele kampen!!!

I 4. sæt meldte modløsheden sig på banen. Hvor der i første sæt havde været en følelse af: ”Vi har intet at tabe, så lad os bare give den gas” var der nu en følelse af: ”Det er sidste chance for at vise at vi godt kan spille volley”. Modtagningsniveauet faldt til langt under middel og servepresset faldt til
håbløst. Vi fik 12 i 4. sæt, 8 produceret af Spentrups fejl.

Hvis vi skulle have vundet et sæt mere skulle det have været en kombination af 2. halvdel af 2. sæt og 1. halvdel af 3. sæt hvor vi godt kan finde en periode hvor vi kom først til 25. Desværre lykkedes det os ikke at spille mere end 1 sammenhængende godt sæt og det udnyttede Spentrup. Man kunne have håbet, ikke mindst for publikums skyld at der havde været lidt mere spænding, end det vi skabte i 1. sæt, men når Spentrup gør sig gode er det vel heller ikke helt fair?

Tak til dommerne for god ro og orden, til publikum, cheerleaders og speaker for en god volleyoplevelse. Og selvfølgelig til den flok der har stablet arrangementet på benene. – det var en fornøjelse at være med.



1DH: ASV – Bedsted 0-3

14. March 2011

Af Morten Morthorst

Endelig kom dagen for den famøse omkamp fra 2010, og Bedsted måtte endnu en gange springe
i bilerne og køre turen til Århus. I ASV’s sidste kamp mod Bedsted uddelte dommerne et
ureglementeret gult kort til ASV’s træner, hvor efter ASV af DVBF blev tilbudt omgang…. Jo tak

I første sæt kommer Bedsted hurtigt fra start og viser allerede der, at de er kommet til Århus for at
spille bold. Midt i sætte er Bested foran 14-21, ASV får dog pyntet noget på resultatet med en god
servestime, men taber sættet 21-25.

I andet sæt får vi stabiliseret både modtagnings- og angrebsspil, og holder derved et fornuftigt pres
på Bedsted frem til 14-13, hvor vores angrebsspil pludselig styrtdykker. Vi taber sættet 25-18.

Tredje sæt, igen er Bedsted hurtigst fra start med fornuftige blokader som vores angreb har svært
ved at komme igennem. ASV indhenter Bedsted ved 17-17 og det bliver et tæt sæt som vi desværre
taber 24-26.

ASV havde ellers forberedt sig godt på kampen, men det ændrede desværre ikke på udfaldet,
kampen ente 3-0 til Bedsted



1DD: Spentrup – ASV 0-3

13. March 2011

big_smile11 spillere og 1 træner skulle lørdag den 12. marts mod Spentrup for at spille 3. sidste kamp i grundspillet. Hallen var godt svedt til efter 2 herrekampe og op med 200 tilskuere. De fleste tilskuere var desværre væk igen, da vi kom.

Efter en kort udluftning i hallen, som var meget tiltrængt begyndte vi opvarmningen. Et nyt opvarmningsprogram fra Anders, samt de sædvanlige linjeløb og blokadeøvelser. Opvarmningen vidste sig at blive dagens fysiske hårdeste opgave.

1. Sæt:

Efter sidste kamp mod Aalborg var vi en smule overtændte  i forhold til modstanderne. Spentrup er et meget ungt hold, som kun har vundet 4 kampe ud af 14 inden lørdagens kamp. Efter en lidt overtændt start, som er præget af lidt fejl finder vi en bedre rytme og vinder 1. sæt 25-14.

2. Sæt:

Vi kommer lidt skidt fra start i 2. sæt og følges ad med Spentrup igennem stort set hele sættet. Vi laver en del uprovokerede fejl og får ikke snakket ordentligt sammen. Flere bolde går i gulvet mellem to spillere. Men det føles da aldrig som om sættet er i fare. Vi vinder 2. sæt 25-22.

3. Sæt:

Vi prøver at skabe en stemning i en lidt tam hal og lover hinanden på banen at snakke mere sammen. Vi strammer os an og specielt med en god servestime fra Nina på 12 bolde, hvor Spentrup tager 2 timeouts undervejs kommer vi markant foran. Hele holdet arbejder sammen og de store blokader bliver fundet frem. Lise får sin debut i 1. division og gør en god figur. Første berøring bliver et kantsangreb, som bliver hamret igennem blokaden og direkte i gulvet. Lise´s jubel bagefter bliver efter kampen kåret til kampens “Glimt”. Hun får også skudt et par gode serve afsted.

Sættet bliver vundet 25-7.

Kampen blev overstået på 54 minutter og er vidst året hurtigste. Nina og Christina blev med hver 4 stemmer kampens spiller(e).

Næste kamp bliver mod VK Vendsyssel i Team Danmark hallen lørdag den 26. marts kl. 14. Dette bliver kampen, hvor vi kan sikre os at vinde 1. division vest og skal dermed spille oprykning til Elitedivision. Der er både kamp inden og efter, samt Unite Århus volleyfest om aften.

/Sofie F. Krusell



1DH: ASV – Ikast 3-1

11. March 2011

excitingAf Philippe Gazoty

A long time ago (well, the game has been played the 6th of february, so yeah, it is quite a long time ago),
in the Århus Gl. Stadionhal, asv was receiving Ikast team for the revenge of the first game, lost 3-1…

The reason why this sump up is only available now is because I wanted to write it in Danish, after two years spent in Aarhus. So, let’s start :

Jeg hedder Philippe. Jeg kommer fra Frankrig og jeg bor i Tilst. Hvordan går det ? Jeg har det rigtig godt - selvfølgelig!

Ok, it is all I know, but for my defense, I’m French. Does it count? So what I wanted to say is :

Le premier set a bien été entamé par l’équipe locale. Peu de fautes, une bonne défense et bonne présence au bloc. Le pointu de l’équipe adverse, le meilleur joueur de Ikast, a bien été géré et ne pouvait marquer que de rares points. ASV a fait la course en tête le long du set pour s’imposer 25-19.

Le deuxième set s’engageait de la même manière, bien que plus d’erreurs, souvent au service, ont été commises. Mais vers la fin du set, la mécanique se grippa, ce qui permit à l’équipe adverse de reprendre l’avantage. Trop d’erreurs dans tous les domaines et c’est sur une autre faute de service que les visiteurs égalisèrent à un set partout. Reprenant ses esprits, l’équipe locale débuta bien la troisième manche, toujours en mettant la pression sur les joueurs adverses. Le set fut acquis 25-19, avec encore pas mal de fautes au compteur, mais des deux côtés du filet cette fois.

Le dernier set fût une copie du précédent : l’équipe d’en face paraissait faiblir et avoir pris un coup au moral. Sans un très grand niveau de jeu, ASV s’imposait aussi 25-19 et gagnait ainsi le match 3-1.

Ok, sorry for the french part but I was running late to deliver this paper to Morten and I did not want to pay an other fine! So if google does not work, just ask Morten, he will be glad to translate this sum up for you !!!



2DD: ASV – Skjern KFUM, 2-3

10. March 2011

bad_eggSkrevet af: Louise Bøger 

Lørdag d.26. februar var det blevet tid til hjemmekampen mod Skjern. Vi var 8 spillere samt vores træner Morten, som mødte op ude i Team Danmark hallen, og vi var klar på at vinde – hephey.

Det var første gang jeg var tilbage efter 2 * skadesperiode, så jeg var lidt nervøs for, hvordan min ankel ville klare det. Tine var klar på at træde til på centerpladsen J.

1.sæt: Vi kom godt fra start. Der var rigtig god stemning på banen, og vi spillede vores spil. På trods af manglende libero var der rigtig gode modtagninger fra center, så Signe kunne hæve til alle positioner, og vi fik nogle afgørende angreb. Vi vandt sættet 25-15 efter 20min. spilletid.

2.sæt: Vi starter med at serve, og med den gode gejst på banen vinder vi sættet. Der er en enkelt udskiftning, hvor Tine kommer ind i stedet for Birgitte. Men Skjern formår dog at komme mere ind i spillet og trækker 20point hjem.

3.sæt: Skjern har fået utrolig meget gejst, og vi har en følelse af, at den sejr er i hus. Men den følelse blev vores værste fjende, for vi endte med at tabe sættet 27-25. De loppede rigtig meget, og vi fik ikke flytte os hurtigt nok.

4.sæt: I fjerde sæt gik vi fuldstændig ned med flaget …… vi lavede 8 servefejl, og kom bagefter med mange point. Men på trods af det hul vi faldt i, formåede vi at komme godt med igen, så de vandt dog ikke med mere end to point. Men vores gejst var helt forsvundet. Vi ville ikke have bolden, og så bliver det sgu’ svært at vinde, selvom vi var bedre.

5.sæt: Nu skulle det hele afgøres. Desværre kom vi lidt skidt fra start, og vores blikke var helt tomme. Vi endte med at tabe sætte 15-9. Vi flyttede os ikke nok i forhold til modstanderens lop spil. En kamp, der burde have endt med en sejr til ASV, valgte vi at tabe, citat Morten.

Med en handicappet ankel blev jeg kampens spiller, så et lille smil kunne sniges frem på trods af nederlaget. SLUT.



1DH: ASV – Solbjerg IF 3-1

1. March 2011

victoryAf Simon Calmar

ASV-Solbjerg 3-1 (24-26; 25-19; 25-19; 25-16)

Solbjerg var kommet til Aarhus for at hente to point i kampen om at undgå nedrykning. For ASV, der i forrige weekend havde smidt en kamp væk til Lyseng, var det afgørende at tage de to point for at bevare spændingen i top 3 af 1. division vest.

At der var noget på spil for begge hold kom til at præge første sæt. ASV var bagud det meste af tiden, og først ved 22-19 kom ASV foran, da Chris min Doky servede fire point hjem til stillingen 23-22. Men så trak Sunberg alligevel det længste strå og vandt sættet 26-24.

I andet sæt fik ASV stabiliseret spillet – med mere stabile blokader blev toppen taget af Sonnenmountain’s angrebspres. Det udnyttede sir Heinrich til at serve 5 point hjem i begyndelsen af sættet – og det hentede Solbjerg aldrig. Sættet blev lukket 25-19.

Tredje sæt lignede andet sæt. ASV kontrollerede kampen – men fornemmelsen var, at gæsterne fra solbjerget hele tiden pressede på for at gribe chancen hvis den kom. Det gjorde den ikke og sættet endte også 25-19.

I fjerde sæt var det som om lyset blev slukket på bjerget og der blev lavet mange (serve-)fejl af Solbjerg. ASV vandt 25-16 og satte to velfortjente point ind på kontoen.

Kampens spiller blev Tampe-stampe, – blandt andet for på et fremragende fremspil af Johnny-libero-Cash at tampe bolden i gulvet på modstanderens banehalvdel med en styrke, der kunne gøre enhver centerspiller misundelig.



1DD: ASV – Aalborg HIK 3-2

28. February 2011

Det er svært at huske, hvordan en kamp forløber – specielt når det ikke går helt, som det plejer. Her kommer beretningen om en kamp, der skulle vise sig at blive andet end bare endnu en dag på kontoret..

ASV mødte til kampen mod Aalborg fordomsfrie og med en lækker sejr over Aabyhøj i bagagen.

Snart skulle de være klar til at drage mod Øst på vejen mod toppen, æren og berømmelsen – troede de!

For hvad de ikke vidste var, at Aalborg bag sit uskyldige ydre gemte en dræbende kampgejst, der kun skulle vise sig at blive styrket af et tamt og nærmest stumt ASV-mandskab. Således fightede Aalborg sig gennem 2 sæt, der stillede hjemmeholdet med ryggen så langt op ad muren, at der måske er kommet et aftryk.
0-2 stod der på tavlen, da Aarhus-damerne vågnede fra den forheksede søvn, og hermed stod de nu foran 3 dødelige sæt, der ved det mindste fejltrin kunne koste dem kampen!
Ud i 3. sæt fløj de, og storspillede sig som fortryllede til en sætscore på 25-6 – Det var noget, der skulle slå luften ud af det storfightende Aalborg-hold.

Herfra fortsatte det eventyrlige spil så også 4. sæt blev vundet komfortabelt. Det var nu et spørgsmål om, at bevare overtaget og afslutte en kamp, der for det meste var blevet spillet i hovederne på de stakkels piger.

Og så begav de sig ud i 5. sæt med gejst og vilje og faktisk også pænt spil. Aalborg viste endnu en gang sine skarpe tænder, men denne gang var det ikke nok til at kue et ASV-hold, der inderst inde godt vidste, at de har blåt blod i årerne. 15-12 sluttede sættet og sådan endte det hele med en sejr på 3-2 og det halve kongerige til ASV – næsten i hvert fald.

ASV lever nu lykkeligt lige indtil d. 13. marts, hvor slaget skal stå i Spentrup.

Lotte ”the bomb” lynede og blev med rette kampens spiller.

/Trine Rask



1DH: Randers – ASV 0-3

25. February 2011

super_manRanders VK vs. ASV Århus 30-01-2010
Af Thomas Stampe

Bedre sent end aldrig og med flere penge i bødekassen kommer her en kort beskrivelse af kampen mod
Randers. Vores første kamp mod Randers var en med en 100 % sikker 3-2 sejr til os, men alligevel var
træner Jens lidt nervøs før kampen. Holde fokus, tage hver boldberøring seriøst og alt det der… Bl.a. derfor
var der også indkaldt ekstra forstærkning, så både start-6-eren og bænken var seriøst frygtindgydende.
Denne kendsgerning påvirkede Randers i alle 3 sæt, og de erfarne Randers-spillere fik aldrig rigtig troen på
sejr.

1 sæt vinder ASV med 19-25 uden de store problemer. Spillet er stabil i alle momenter og Randers slår ikke
så hårdt. Der er god stemning og vi spiller bare godt.

2 sæt vindes 25-20 og 3 sæt 25-19. Randers skuffede måske en smule, men det skyldes nok at vi aldrig gav
dem chancen for at komme ind i kampen.

Efter kampen var træner Jens tilfreds og øllen god – så alt i alt en fin dag og 2 sikre point på kontoen.
Undertegnede spillede en fejlfri kamp, men blev ikke kampens spiller. Det gjorde Jonny derimod med
masser at lækker italiensk kropskontrol på liberopladsen.

På lørdag er der fest hos Marius og vi skal have pølser til natmad.



1DD: ASV – Aabyhøj – 3-0

22. February 2011

skrevet af: Berit Naffin

Så er det mig, der har æren af at skrive kampreferatet om den måske vigtigste kamp i anden halv af sæsonen. Og det er faktisk lidt diskriminerende fordi den med de dårligste danskkundskaber skal skrive referatet… Men jeg håber at en vil rette det før ;)

Så var der kampen i går, som vi har ventet på siden januar: ASV mod Aabyhøj! 1. plads i 1. divisionen vest mod 2. plads. Men der var ikke kun os, men også de næsten 4000 tilskuere der skulle komme til kampen. Ok, der kom faktisk ikke 4000, men stemningen i hallen var super god, og kampen var endnu ikke startet!

I modsætning til Aabyhøj, der bare kom med seks spillere, var der tretten på ASV-side.

1. sæt

Så begyndte vi med et godt serve- og angrebspres og der var en 6-8 point-fordel til os næsten hele sættet. Det gik rigtig godt, men vores modtagning kunne være lidt mere stabil.

Bare de sidste bolde var vores fokus måske allerede i andet sæt og så kom Aabyhøj lidt tættere på. Så var stillingen i stedet for 14-23 nu 18-24. Men vi tog os sammen og så vandt vi det første sæt 25-18.

2. sæt

Det andet sæts forløb var næsten det samme som første sæt. Vi smaskede hårdt og spillede smarte lobs. Også modtagningen var nu lidt bedre og vi vandt det andet sæt uden store problemer med 25-17.

3. sæt 30 – 28

Men det er jo Aabyhøj vi snakker om, og med gode server og flot forsvar var fordelen nu på deres side. Næsten hele sættet førte de med 2-3 point. Flere gange kunne vi indhente det, men med bl.a. tre dårlige server i træk og en lav opmærksomhed i forsvar, gjorde vi livet svært for os selv. Så kom vi i slutfasen af 3. sæt og målet var helt klart: Vi vil vinde 3-0! Vi kunne vinde sættet og kampen da vi var foran 24-23, hvor vi havde et super forsvar, god hævning og en vunden bold!! – troede vi. Men dommeren så ikke at blokspilleren havde berørt bolden og så var det nu 24-24 og kampen blev til en ”krimi”. Vi havde flere matchbolde, men hver gang kunne Aabyhøj overleve dem. En gang havde de selv sætbold. Så var det 29-28 til os og vi afsluttede kampen med et, måske ikke så dejligt, men succesfuld angreb. 30-28! 3-0! Yay! J

Med den vundne kamp mod Aabyhøj er vi kommet tættere på vores mål om at spille oprykningskampe og at rykke op i Eliten. Men der er stadigvæk fire kampe tilbage og vi skal vinde mindst to! Så det er meget vigtigt at vi holder fokus på hver eneste bold!

Kampens spiller blev Berit, fordi de andre var ked af, at det ellers kun er Nina eller Stine ;) Og så får man øl næste gang…

Vi siger tak for den store opbakning og den super stemning i hallen. Også en stor tak for 1. div herrer, der gjorde kampen til en ”fest” med musik i time-out’erne og pauserne mellem sættene!

Vis ses næste gang den 26. februar!



« Previous PageNext Page »