Elitedamer gør status
April 24, 2010
Elitedamer tabte den afgørende kamp og må derfor se selv som nedrykker fra eliten. Og på mange måder føles det lidt uvirkeligt…
Vi har nu siden 3. august trænet 3-4 gange i ugen og spillede over 25 kampe – og så bliver det hele afgjort i en kamp…
EDD: ASV vs. Gentofte 3-2
April 22, 2010
Søndag d. 18/4 2010 mødte ASV´s damer Gentofte i Vejlby Risskov Hallen. Dette var damernes fjerde kamp i elitekvalifikationsspillet – en vigtig kamp, som skulle vindes.
1. sæt startede ASV hårdt ud. Alle spillere var tændte på at vinde kampen efter en ærgerlig kamp mod Lyngby aftenen før, hvor holdet på ingen måde levede op til det spil, som de er i stand til at præstere.
I 2. sæt vågnede Gentofte op. Specielt den unge Nanna Dahl levede et flot spil, og dette sæt vandt Gentofte 26-24.
I 3. sæt leverede ASV igen flot volleyball og sættet gik til Århus-damerne. Efter dette sæt havde Gentofte dog ikke givet op endnu og vandt dermed 4. sæt.
Viljestyrken blev fundet frem, og i 5. sæt viste damerne tænder. Gentofte fik ikke et ben til jorden. De sidste kræfter blev fundet frem og ASV vandt dette sæt 15-5.
- Vi lever endnu, og det var dejligt at besejre vores direkte modstander i kampen om at undgå nedrykning. Den sejr var altafgørende, og nu kan vi sikre os ved at vinde over Gentofte igen i næste weekend, sagde ASV´s træner Martin Andersen.
Sæt: 25-21 24-26 25-18 19-25 15-5.
Skrevet af Signe Eriksen
Vi beklager… + kvajebajer
April 8, 2010
Vi beklager vores dårlig spil i sidste kamp mod Skovbakken – se filmen for mere info…
EDD: ASV vs. Skovbakken 0-3
April 6, 2010
EDD: ASV vs. Skovbakken 0-3
Mandag d. 5/4 skulle ASVs damer møde Skovbakken i Gl. Stadion Hal. Forud for kampen havde ASV to sejre i bagagen og Skovbakken ligeså. Der var langt op til en spændende og vigtig kamp, men desværre resulterede det i et yderst usikkert og nervøst spil fra ASV damerne.
1. sæt startede begge hold usikkert ud. Der var overraskende mange servefejl fra begge sider. ASV lavede dog flest fejl, hvilket resulterede i, at vi tabte sættet 22-25.
2. sæt viste det samme mønster sig i spillet – mange servefejl, og vi fik ikke vundet de angreb, som vi skulle ved nettet. I dette sæt blev Susanne Møller Mathiasen skadet, hvilket gjorde vores angrebsproblem endnu større! Efter skaden blev der dog fightet godt på vores side, men desværre blev det igen et vundet sæt til Skovbakken med resultatet 25-23.
I 3. sæt forsøgte Martin Andersen at foretage nogle udskiftninger, men dette hjalp ikke. Sættet og kampen endte med 25-16 til Skovbakken.
Der er vist kun én ting at sige: ØV!
Vi tror, at vi dette var bunden, og de næste kampe kan kun blive bedre! Vi har 11 dage til at forberede os til de næste kampe mod Gentofte og Lyngby
. Lørdag d. 17/4 spiller vi i Gl. Stadionhal kl. 19.00 imod Lyngby og søndag d. 18/4 spilles der imod Gentofte i Vejlby Risskov hallen kl. 15.00.
Vi håber meget, at folk vil støtte så flot op om vores kampe igen næste gang! Der var stort fremmøde til vores sidste gang, og derfor vil vi gerne sige: En stor tak til alle de ASV´er, venner og familiemedlemmer der støttede op om vores kamp!
Vi håber meget at se jer igen d. 17/4 – denne gang vil vi gøre det yderste for ikke at skuffe igen!
Skrevet af Signe Eriksen
EDD: Skovbakken vs. ASV 3-1
March 29, 2010
Først vil vi sige tak til alle de ASV´er og andre, der kom og støttede os i den første kamp om, hvem der skal blive i eliten.
Vi havde varmet op til denne kamp med mentaltræning fredag aften- så vi var spændte og top tændte til denne kamp.
Begge hold lagde godt ud i et super spændende og velspillet første sæt, som bølgede frem og tilbage. Desværre var det skovbakken, der trak sig sejrrigt ud. øv øv. Men sættet kunne være gået begge veje.
Andet sæt blev en lige så spændende affære, hvor vi trak det længste strå.
I tredje sæt startede vi godt ud, men i slutningen begyndte vi at få problemer med at vinde vores angreb, og vi tabte et tæt 3. sæt.
Alt i alt spillede vi tre gode sæt, men i fjerde sæt gik vi helt ned, ingenting lykkedes hverken modtagning eller angreb. Dette sæt har vi allerede lagt i glemmebogen, derfor ikke mere info herom.
Sidste weekend, hvor vi vandt over skovbakken, var det et hårdt servepres og en stabil modtagning, der gjorde udslaget. Desværre var rollerne byttet om denne weekend, hvor skovbakken modtog godt, og vores servepres var faldet. Omvendt havde skovbakken nogle gode servere, der pressede vores modtagning. Desuden havde vi lidt problemer med at afgøre boldene i angrebet, idet specielt skovbakkens libero var flyvende og pillede næsten alt.
Sæt cifrene:
1 sæt 25-21
2.sæt 23-25
3.sær 25-20
4.sæt 25- 11
Vi glæder os alle til næste kamp mod skovbakken (mandag d. 5 kl. 20.00) hvor vi er på hjemmebane i DK´s bedste volley hal. Dette skal nok blive et brag af en kamp, hvor vi vil kæmpe det bedste vi har lært. Som træneren (Martin Andersen) sagde efter kampen ” Vi vil i denne uge tage arbejdstøjet på, så vi er max klar til at udfordre skovbakken..”
Vi håber på stor opbagning fra tilskuerpladserne, idet vi virkelig har brug for en sejr.
Elitedamernes sidste 4 turneringsuger – Elitekval – Klip 5….
March 23, 2010
Morgentræning
Morgentræning from Martin Andersen on Vimeo.
Vi har nu spillet den første kamp mod Skovbakken… Vi tabte 3-1, de første 3 sæt var tætte sæt, som kunne havde gået begge veje.
4. sæt taber vi stort, jeg tager fulde ansvar for dette sæt -- og dermed også for dette nederlag. Det lykkes ikke for mig at finde den rigtige melodi. Næste gang vil det lykkes for os.
Jeg håber at alle ASV’er vil støtte os, når vi skal spille vores næste kamp mod Skovbakken -- Mandag den 5. april klokken 20:00 i Gl. Stadion.
Martin Andersen
Mentaltræning
Mentaltræning from Martin Andersen on Vimeo.
4.sæt mod Skovbakken -- sidste hjemmekamp mod Skovbakken -- vi spiller i hvidt (lidt ventetid)
Martin fortæller om de kommende vigtige kampe mod Skovbakken
OPRÅB fra elitedamernes maskot! – nye videoer
March 23, 2010
Slutspillet i elitedivisionen nærmer sig med hastige skridt og ASV’s damer skal kæmpe om overlevelse i landets bedste række!
En kamp de har alle intentioner om at vinde – men inden det går løs på søndag har holdets maskot en bøn til klubbens medlemmer………….
5. status video er nu på hjemmesiden
[Read more]
Følg ASV’s elitedamer live!!! – Søndag den 28. februar, kl. 16:00
February 27, 2010
Søndag den 28-02-10 skal ASV’s Elitedamer spille mod Holte i Holte. -På http://www.holtevolley.dk/ kan man se kampen live – kampstart klokken 16:00
En kamp hvor Elitedamer spiller mod et af de absolute bedste hold i Danmark – Holte har kun tabt en kamp… Men vi kæmper, man skal se godt ud i TV
EDD: ASV – Gentofte 1-3
February 24, 2010
Sæt: 25-27 13-25 25-11 18-25.
Æv, vi havde ellers regnet med at den tredje kamp mod Gentofte skulle ende med en sejr til os og dermed en 2-1 sejr til os sammenlagt. Men sådan gik det desværre ikke. Vi havde et godt servepres og nogle lange dueller i 1. sæt, og stillingen svingede med en føring skiftende til os og dem. Men vi tabte det 25-27.
Servepresset blev til tider for stor en mundfuld for os selv og med vores 7 servefejl i første sæt, måtte vi skrue lidt ned for dette. Det var noget Gentofte kunne lide, og de kom lettere til afgørende afslutninger. Tine Lund var en del af start sekseren i denne kamp og fortsatte i 2. sæt med at fordele spillet rigtig godt. Men vi formåede ikke at forsvare os mod deres hårde angreb, og vi tabte 13-25.
3. sæt skulle vise sig at blive- ja jo nærmest et stykke nyt historie:o) Vi fulgtes ad i første del af sættet, men ved stillingen 3-4, gik Susanne ned for at serve. De første bolde blev vundet med nogle gode blokader ved nettet og en usikker modtagning. Men det stoppede nærmest ikke igen. Gentofte skiftede ud, liberoen røg ud, spillerne ved nettet krympede sig sammen, men de var helt fra den på den anden side, og vi kunne nærmest ikke juble mere til sidst. Først ved stillingen 18-4 stoppede dette cirkus. Sættet blev afsluttet flot, så vi vandt det 25-11.
Vi kom desværre bagefter i starten af 4. sæt, vi fulgtes ad fint men fik aldrig indhentet de sidste point og tabte sættet 18-25. Linda fra 2.damer hjalp os i ugen op til og i denne kamp. Hun spillede en rigtig god kamp, og vi siger mange mange tak for hjælpen.
2DD: Havndal Volley – ASV 0-3
February 16, 2010
Kampen mod Havndal er nok den pæneste kamp vi nogensinde har spillet og kommer til at spille.
Fra ASV side var den kendetegnet ved meget pæne modtagninger, meget pæne hævninger samt meget pæne og konsekvente afslutninger. Til gengæld virkede Havndal mindre oplagt til denne kamp, da de lavede mange servefejl og havde svært ved at få gang i spillet.
Der er ikke så meget at sige om kampen – vi vinder med sætcifrene 25-10, 25-20 og 25-14, og det tog en time at spille den.
Ikke nok med at det var en meget pæn kamp at se på, så så vi også vildt godt ud i vores nye spilletøj, som vi har fået sponsoreret af Vestjysk Bank og Sportmaster. Så hvis du har lyst til at se nogle lækre og smækre piger, så skal du komme og se vores næste kamp mod Skovbakken torsdag d. 25. februar kl. 19. i Århus Gl. Stadionhal. (husk at være der mindst en halv time før for der bliver rift om pladserne).




