Som tidligere oplyst her på hjemmesiden kårer bestyrelsen ‘Sæsonens ASV’er 2008-2009′ i forbindelse med afslutningsfesten. Kåringen sker på baggrund af et ekstraordinært stykke arbejde for klubben. Vi har modtaget mange og gode forslag til titlen, der alle repræsenterer ASVs værdiggrundlag på fornem vis. Blandt forslagene har vi nomineret følgende:
Allan Meier Jensen
For et ufattelig stort arbejde med klubbens motions-, intro- og seriehold samt et væld af dommertjanser. Et arbejde, der selv efter mange års virke i klubben bliver udført med passion, ildhu og omhu.
Diana Pedersen
For endnu et flot tilrettelagt Nytårsstævne, der med sikker og rolig hånd blev organiseret, planlagt og gennemført på fornem vis – og det på trods af en travl hverdag.
Lars Søndergaard
For en stor og dedikeret indsats som træner for klubbens U21 herrer og S1H og for med interesse og engagement at følge og påvirke klubbens udvikling , bl.a. igennem Driftsafdelingens og Haludvalgets møder.
Marius Kristensen
For med største selvfølgelighed, stort engagement og godt humør at overtage trænergerningen på 1DH midt i en krisetid og tillige sikre holdet en god placering i tabellen.
Birgitte Rossen
For som arrangør, planlægger og ophavskvinde at have tilrettelagt to fantastiske fester i form af Unite Århus 2009 og 2010. Endvidere at bidraget til oprettelsen og træningen af et herre introhold, der har fostret mange talentfulde spillere.
Med titlen som ‘Sæsonens ASV’er 2009-2010′ følger en mindre gave, som tak for den indsats den pågældende har leveret.
Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball


