1DH: ASV 3 – 1 Lyseng
5.02.10 · Udskriv
16/1 ASV – Lyseng 3 – 1 (20-25, 25-22, 25-19, 25-17)
Optakten til kampen mod Lyseng startede en kold og blæsende oktober-søndag sidste år, hvor et halvhjertet ASV-hold på det nærmeste blev blæst af banen af et stærkt spillende hjemmehold i Lyseng. Mest fornærmede var vi dog over, at Lyseng brød den Lyseng/ASV kodex, der er blevet spillet efter de seneste mange år, der lyder: 1) alle kampe går i femte sæt og 2) mindst et sæt går til 30+.
Så det var et topmotiveret ASV-hold, der stillede i skarpeste opstilling, da Lyseng kom på besøg. Og det blev en ensidig forestilling, men denne gang med ASV på roret og boldene susende om ørene på Lyseng. Første sæt var dog Lysengs, da vi lige skulle have vænnet os til, at vi pga Lysengs Libero-Allan var tvunget til at vinde alle bolde 2 gange. Anført af en stærkt modtagende libero-Søren på egen side havde vi dog et godt fundament at køre angrebsspil på, og igen og igen blev Christian og Simon sat i scene på centerpositionen.
Angrebsmaskinen kværnede konstant løs de næste 3 sæt og Lyseng mistede langsomt modet, hvilket ciffrene også antyder. Slutfacit blev en klar 3-1 sejr og selv om vi da savnede det ekstra sæt til 30 point, var det alt i alt en god dag at være ASV’er på.




Kommentarer
Læg en kommentar