Århus Universitets-Sport søger ny økonomiansvarlig

3.02.10 · Udskriv

docAUS er Århus Universitets officielle studenter-idrætsforening og som sådan paraplyorganisation for 13 medlemsklubber og en række samarbejdsforeninger inden for ca. 20 forskellige idrætsgrene; herunder altså også ASV.

Uden for klubregi har AUS en række andre aktiviteter: Indendørs fodboldturnering, idrætsdag, motionscenter, aktivitetsforening, skitur samt en række nye spændende projekter.

Du har som økonomiansvarlig et stort ansvar, men samtidig rigtig god mulighed for at præge organisationen og din egen stilling.

Du får hurtig god indsigt i organisationen gennem dit økonomiske overblik, og er derfor en naturlig sparringspartner inden beslutninger træffes.

Du har ansvar for regnskabet, bogføring, lønbevillingen fra Aarhus Universitet, lønindberetning, betaling af
regninger og løbende præsentation af AUS’ økonomiske situation ved idrætsudvalgets møder.

Derudover er du hovedansvarlig for vores årlige skitur, men med hjælp det øvrige sekretariat. Den største arbejdsbelastning er i forbindelse regnskabsafslutningen, som skal være klar omkring marts.

Ligeledes har vi travlt ved semesterstart, primært september, med salg af medlemskaber til motionscenteret og afvikling af Idrætsdagen. Derudover vil du have en del opgaver i december ang. skituren. I december og januar er det dog begrænset med faste åbningstider.

Du kan læse mere om stillingen som økonomiansvarlig i jobopslaget som du finder her.

Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball

Kommentarer

Læg en kommentar