2DD: Vk Shima – ASV 0-3
12.01.10 · Udskriv
Første kamp efter en dejlig lang juleferie fandt sted i Nørre Sundby.
Efter første halvdel af sæsonen lå vi på en 1. plads, og for at bevare vores placering måtte vi vinde denne kamp.
Efter en meget mærkelig opvarmning hvor halvdelen af holdet vist mere lallede rundt end varmede op, så gik kampen i gang.
Første sæt gik dårligt. Vi var ikke ret hurtige på fødderne, og dårligt forsvar betød mindre gode angreb. Heldigvis havde vi Birgitte, som med en række snedige angreb holdt os på rette spor, og så vandt vi faktisk sættet.
I andet og tredje sæt højnede vi kvaliteten af spillet, og Mette og Astrid havde gode servestimer. Det var dog som om, at vi aldrig kom helt op i gear, så det må være målet for næste kamp.
Kampens spillere blev Birgitte og Linda, og kampen blev vundet 3-0 med sætcifrene: 19-25, 22-25, 15-25.




Kommentarer
Læg en kommentar