1DH: VK 74 Ålborg – ASV 0-3 + hjemmebagt kage + besøg på Fontænen = Fantastisk søndag

29. September 2010

hahaAf Niels Østergaard.

Efter vores nederlag i Pokalkampen var vi nu klar til at tage hul på den ’rigtige’ turnering og det skulle foregå mod VK74 Ålborg.

1-SÆT: Nu er det sådanne at ’volley nissen’ desværre har snuppet min lyserøde kopi af kampskemaet – men som jeg husker det, kom vi nogenlunde fra start, fulgtes ad med VK74 det meste af vejen, men til sidst træk vi sættet hjem og vinder med 26 over 24.

2-SÆT: Det er her det velfortjente MIRAKEL sker!
Og lad os bare gå direkte til det som det hele drejer sig om, nemlig at VK74 fører med hele 24 imod ASV’s sølle 18 point, da Marius går ned og skal server. Og der blev sgu servet igennem – ikke nogen tøven her (Marius får dog også senere flest stemmer som kampens spiller).
Med Marius’s gode server og med nogle gode blokader, æder vi os langsomt ind på VK74’s store forspring – og før de har set sig om har vi vundet sættet 28-26  :-D (SÅDANNE SKAL DET GØRES!)

3-SÆT: Vi vinder sættet med 25-22 og selvom vi er bagefter i perioder, er der ikke tvivl i vores sind om at det også bliver vores sæt – VK74 kom sig nok aldrig helt over afslutningen af 2-sæt  ;-)

Generelt kan man sige at vi havde kampgejsten på vores side under hele kampen, vores modtagninger har nok ikke være bedre end i denne kamp og blokaderne begyndte efterhånden også at hænge nogenlunde sammen!

Hvad angår den enkelte spiller kommer Bergstrøm ind i 3 sæt og laver en dejlig servserie og spiller i det hele taget med højt humør – godt gået af en særdeles ’kold’ spiller  ;-)

Efter kampen udviklede det sig også særdeles godt, da Tine’s Mor havde hjemmebagt kage med og efter kagespisning (Henrik og jeg fik 2 stykker hver!!) sluttede alle spillerne festdagen af med et besøg på ”Fontænen” (berømt billig Grillbar i Downtown Ålborg)  -  dermed endte det med at blive en helt og særdeles FANTASTISK SØNDAG  :-D

VK74 (eller ak47 som Jens har døbt dem) 0-3 ASV



2DD: VT Esbjerg – ASV 2-3

29. September 2010

big_smileAf: Mette Hørdum Larsen

En arbejdssejr – det beskriver rigtig godt 2. division damers første turneringskamp i denne sæson. En præstation, der svingede en hel del i løbet af kampen – men vi viste atter god fight, hvilket skulle vise sig at være en afgørende faktor.

Vi startede med at lægge os foran i 1. sæt. Men så blev vi introduceret for Esbjergs bedste spiller og ikke mindst hendes springserver, som satte os alt for langt bagud , og vi tabte sættet 15-25. I 2. sæt lykkedes det os imidlertid at holde hende fra at få en lignende serverække og med slid og slæb vandt vi sættet 25-23. Det slog Esbjerg ud og kombineret med en række suveræne server fra vores hæver Signe Helms, der sendte os foran 7-0, vandt vi forholdsvist let 3. sæt 25-19. Men så blev det Esbjergs tur til at lægge godt fra land i 4. sæt, og samtidig lavede vi alt for mange individuelle fejl, og vi tabte sættet med hele 11-25. Dermed skulle det hele afgøres i 5. sæt, der viste sig som en sand gyser. Holdene fulgtes tæt hele vejen, og Esbjerg fik en matchbold på 14-13. Heldigvis vandt vi bolden, og vi afsluttede sættet 16-14 og kunne derfor rejse glade hjem til Århus.

Kampens spiller blev centerspiller Mette Hørdum Larsen (nok ikke mindst på grund af serverne v. 14-14 og 15-14 i 5. sæt) – tæt fulgt af kantspiller Linda Holm-Rasmussen, der slog mange afgørende bolde i løbet af hele kampen.



Aflysning i Lille Hal, Atletion

29. September 2010

infoPå grund af fodboldlandskamp den 17. november er træningen i Lille Hal, Atletion desværre aflyst den 16., 17., og 18. november.

Aflysninger af træningstider fremgår af siden over træningstider, som du kan finde her.

Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball



2DD: Pokalkamp Randers VK – ASV 3-0

24. September 2010

beatenAf Linda Holm-Rasmussen

Første kamp i sæsonen bød på en pokalkamp mod Randers’ rutinerede damer. ASV stillede talstærkt op, og vi havde endda Kristian Thougaard med som coach, men vores spil bar præg af, at vi endnu ikke er helt sammenspillede, da der er mange nye spillere på holdet.

Vi viste dog også gode takter, og der var god fight på banen. Højdepunkterne i kampen var: 1. sæt, hvor vi kommer godt fra land og spiller varieret i angrebet, Dianas serveesser, de nye spilleres gode debut på holdet og sidst men ikke mindst humøret både på og uden for banen. På trods af højdepunkterne måtte vi desværre tage hjem med et 3-0 nederlag.

P.s. Holdet kan glæde sig til Farmors krydderkage efter næste kamp :)



Husk klubskifteblanketten!

24. September 2010

docIgen i år har ASV modtaget mange nye medlemmer. En del heraf har en fortid i en anden klub og der skal derfor underskrives en klubskifteblanket.

Klubskifteblanketten er obligatorisk ved alle klubskifter.

Klubskifteblanketten opbevares af den modtagende klub ved skifte mellem to sæsoner. Ved skifte i en igangværende sæson skal klubskifteblanketten indsendes til Turneringsledelsen for behandling/godkendelse. Såfremt klubskiftet er begrundet i flytning (skift af kommune) vedlægges kopi af flyttebevis.

Du kan finde klubskifteblanketten her.

Husk det nu :)

Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball



Kontingent

20. September 2010

moneyDatoen for rettidig indbetaling af kontingent for den første halvdel af sæsonen 2010-2011 er kommet … og oven i købet passeret. Det skal dog ikke fraholde dig fra, hurtigst mulig, at indbetale dit kontingent for efterårssæsonen.

Du kan her på hjemmesiden, under menuen ‘klubben’ og ‘kontingent’, orientere dig om de forskellige satser samt hvordan du indbetaler kontingent.

Som oplyst på generalforsamlingen er kontingentsatserne hævet i forhold til sidste sæson.

De enkelte holds trænere bedes samtidig sende holdskemaet over kontingentberettiget spillere til kontingent @ asv dk inden 15. oktober.

Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball



50 års jubilæumsfest – Tak!

19. September 2010

hearts-64x64Tusind tak for jeres deltagelse i fejringen af ASVs 50 års fødelsesdag!

Vi var over 230 tidligere og nuværende ASV’ere og uden jeres fortsatte interesse for klubben havde arrangementet ikke været muligt. Vi håber I nød aftenen.

Samtidig skal der lyde en stor tak til de nuværende ASV’ere, der før under og efter festen gav en hånd med.

Deltagerliste til ASVs 50 års jublilæum

Med venlig hilsen – festudvalget
Allan Meier Jensen
Gunvor Thyssen
Jesper Grahndin
Stine Grotkjær
Jens Højriis Aarup



1DH: Pokalkamp KSV – ASV 3-0

15. September 2010

beaten

Af: Chris Ørum

Efter færgetur og en lang køretur ankommer 9 spillere til hvad tidligere har været kendt som narkohallen
Enkelte er efter veludført afslapning på komfortable bagsæder mere udhvilede end andre og giver god gas i smashopvarmning.
Alle virker dog til at have lige svært ved at komme i gang da kampen først starter og vi smider mange bolde væk.
Vi hænger dog en smule på og når de 20 point.

I andet sæt er KSV blevet klar og holder et stabilt tempo. Det er ASV ikke, og KSV kan roligt tage sættet hjem 25-14.

I tredje sæt begynder ASV spillerne lige så stille at vågne op til dåd og sættet byder blandt andet på flere gode springserver. I træk!
afslutningen bliver tæt, men vi taber sættet 25-23 og kan se frem til et glædeligt gensyn med førnævnte bagsæder.



1DD til tops mod Fortuna WC

14. September 2010

ASV’s første damer vandt 1/8 finalen i landspokalen over Fortuna WC med 3-1 i sæt.

Det var en meget spændende kamp som især var præget at dygtige server på begge hold.

Kampen var en kamp som viste at ASV’s damer er et godt hold,  og samtidigt et hold som har potentiale til at blive et super stærkt hold…

til tops



Licens for sæsonen 2010-2011

6. September 2010

docSå er det blevet tid til at indløse eller forny sin personlige volleyball licens.

Er du motions-, ungdoms-, kreds- eller divisionsspiller skal du have en gyldig licens for at være spilleberettiget. Du skal selv sørge for at indløse eller forny din licens ved Dansk Volleyball Forbund (DVBF).

Licensen er ikke indberegnet som en del af dit kontingent til ASV, og du skal derfor regne med en udgift på mellem 39,- og 202,- afhængig af hvilket niveau du spiller på. Priserne for sæsonen 2010-2011 er som følger:

Division: 202,00 kr.
Senior: 104,00 kr.
Ungdom: 72,00 kr.
Teen: 39,00 kr.
Kids: 39,00 kr.
Motion: 39,00 kr.

Du kan indløse eller forny din licens her

Note. Spiller du motion skal du kun indløse en personlig licens, hvis dit hold stiller op i turneringer/stævner i DVBF  eller MJVB regi. Såfremt dit hold kun deltager i DGI turneringer/stævner behøves du ikke en personlig licens. Spørg din træner, hvis du er i tvivl.

Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball



Next Page »