Elitedamer gør status

April 24, 2010

Elitedamer tabte den afgørende kamp og må derfor se selv som nedrykker fra eliten. Og på mange måder føles det lidt uvirkeligt…

Vi har nu siden 3. august trænet 3-4 gange i ugen og spillede over 25 kampe – og så bliver det hele afgjort i en kamp…

[Read more]

EDD: ASV vs. Gentofte 3-2

April 22, 2010

Søndag d. 18/4 2010 mødte ASV´s damer Gentofte i Vejlby Risskov Hallen. Dette var damernes fjerde kamp i elitekvalifikationsspillet – en vigtig kamp, som skulle vindes.

1. sæt startede ASV hårdt ud. Alle spillere var tændte på at vinde kampen efter en ærgerlig kamp mod Lyngby aftenen før, hvor holdet på ingen måde levede op til det spil, som de er i stand til at præstere.

I 2. sæt vågnede Gentofte op. Specielt den unge Nanna Dahl levede et flot spil, og dette sæt vandt Gentofte 26-24.

I 3. sæt leverede ASV igen flot volleyball og sættet gik til Århus-damerne. Efter dette sæt havde Gentofte dog ikke givet op endnu og vandt dermed 4. sæt.

Viljestyrken blev fundet frem, og i 5. sæt viste damerne tænder. Gentofte fik ikke et ben til jorden. De sidste kræfter blev fundet frem og ASV vandt dette sæt 15-5.

- Vi lever endnu, og det var dejligt at besejre vores direkte modstander i kampen om at undgå nedrykning. Den sejr var altafgørende, og nu kan vi sikre os ved at vinde over Gentofte igen i næste weekend, sagde ASV´s træner Martin Andersen.

Sæt: 25-21 24-26 25-18 19-25 15-5.

Skrevet af Signe Eriksen

Allen Meier Jensen – Sæsonens ASV’er 2009-2010

April 11, 2010

black_heartValget som sæsonens ASVer faldt på Allan Meier Jensen.

Fra bestyrelsen side skal der lyde et stort tillykke med titlen og en endnu større tak for den indsats du har leveret.

Samme tak skal lyde til de øvrige nominerede, Diana Pedersen, Birgitte Rossen, Marius Kristensen og Lars Søndergaard. Uden jer vil ASV ikke være det samme!

Med titlen som sæsonens ASVer følger en personlig ASV T-shirt og et par flasker rødvin .

Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball

Aflysninger på Atletion

April 9, 2010

infoGrundet andre arrangementer er træningen på Atletion desværre aflyst følgende datoer

Torsdag den 15. april 2010
Tirsdag den 20. april  2010

Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball

Vi beklager… + kvajebajer

April 8, 2010

Vi beklager vores dårlig spil i sidste kamp mod Skovbakken – se filmen for mere info…

[Read more]

EDD: ASV vs. Skovbakken 0-3

April 6, 2010

EDD: ASV vs. Skovbakken 0-3

Mandag d. 5/4 skulle ASVs damer møde Skovbakken i Gl. Stadion Hal. Forud for kampen havde ASV to sejre i bagagen og Skovbakken ligeså. Der var langt op til en spændende og vigtig kamp, men desværre resulterede det i et yderst usikkert og nervøst spil fra ASV damerne.

1. sæt startede begge hold usikkert ud. Der var overraskende mange servefejl fra begge sider. ASV lavede dog flest fejl, hvilket resulterede i, at vi tabte sættet 22-25.

2. sæt viste det samme mønster sig i spillet – mange servefejl, og vi fik ikke vundet de angreb, som vi skulle ved nettet. I dette sæt blev Susanne Møller Mathiasen skadet, hvilket gjorde vores angrebsproblem endnu større! Efter skaden blev der dog fightet godt på vores side, men desværre blev det igen et vundet sæt til Skovbakken med resultatet 25-23.

I 3. sæt forsøgte Martin Andersen at foretage nogle udskiftninger, men dette hjalp ikke. Sættet og kampen endte med 25-16 til Skovbakken.

Der er vist kun én ting at sige: ØV!

Vi tror, at vi dette var bunden, og de næste kampe kan kun blive bedre! Vi har 11 dage til at forberede os til de næste kampe mod Gentofte og Lyngby
. Lørdag d. 17/4 spiller vi i Gl. Stadionhal kl. 19.00 imod Lyngby og søndag d. 18/4 spilles der imod Gentofte i Vejlby Risskov hallen kl. 15.00.

Vi håber meget, at folk vil støtte så flot op om vores kampe igen næste gang! Der var stort fremmøde til vores sidste gang, og derfor vil vi gerne sige: En stor tak til alle de ASV´er, venner og familiemedlemmer der støttede op om vores kamp!

Vi håber meget at se jer igen d. 17/4 – denne gang vil vi gøre det yderste for ikke at skuffe igen!

Skrevet af Signe Eriksen

Sæsonens ASV’er 2009-2010 – og de nominederede er …

April 6, 2010

black_heartSom tidligere oplyst her på hjemmesiden kårer bestyrelsen ‘Sæsonens ASV’er 2008-2009′ i forbindelse med afslutningsfesten. Kåringen sker på baggrund af et ekstraordinært stykke arbejde for klubben. Vi har modtaget mange og gode forslag til titlen, der alle repræsenterer ASVs værdiggrundlag på fornem vis. Blandt forslagene har vi nomineret følgende:

Allan Meier Jensen
For et ufattelig stort arbejde med klubbens motions-, intro- og seriehold samt et væld af dommertjanser. Et arbejde, der selv efter mange års virke i klubben bliver udført med passion, ildhu og omhu.

Diana Pedersen
For endnu et flot tilrettelagt Nytårsstævne, der med sikker og rolig hånd blev organiseret, planlagt og gennemført på fornem vis – og det på trods af en travl hverdag.

Lars Søndergaard
For en stor og dedikeret indsats som træner for klubbens U21 herrer og S1H og for med interesse og engagement at følge og påvirke klubbens udvikling , bl.a. igennem Driftsafdelingens og Haludvalgets møder.

Marius Kristensen
For med største selvfølgelighed, stort engagement og godt humør at overtage trænergerningen på 1DH midt i en krisetid og tillige sikre holdet en god placering i tabellen.

Birgitte Rossen
For som arrangør, planlægger og ophavskvinde at have tilrettelagt to fantastiske fester i form af Unite Århus 2009 og 2010. Endvidere at bidraget til oprettelsen og træningen af et herre introhold, der har fostret mange talentfulde spillere.

Med titlen som ‘Sæsonens ASV’er 2009-2010′ følger en mindre gave, som tak for den indsats den pågældende har leveret.

Med venlig hilsen

Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball

Opdatering af træningstider 2009-2010

April 6, 2010

infoSæsonen lakker mod enden som direkte følge heraf har vi justeret træningstiderne. De nye træningstider er gældende fra og med dags dato og frem til d. 27. april 2010.

Såfremt enkelte hold ønsker at fortsætte træningen i maj måned, bedes I tilkendegive det overfor bestyrelsen.

De opdaterede træningstider kan ses her.

Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball