Glemte sager fra Nytårsstævnet 2009

10. February 2010

volleyballAlle de ting og sager, der blev glemt under nytårsstævnet er nu at finde under trappen på Nr. B.

De ting der ikke er afhentet inden 14 dage bliver smidt ud.

Med venlig hilsen
Diana Pedersen – Stævneansvarlig



2DD: ASV-Århus 1900 0-3

10. February 2010

electric_shockAf Diana Pedersen

Søndag middag var det endnu engang tid for et lokalopgør i kvindernes 2. Division. Vi var denne gang oppe mod Århus 1900, som kom som ubesejret i forårssæsonen.

Planen var selvfølgelig at den stime skulle stoppes nu! Sådan gik det desværre ikke. 1900 lagde et godt servepres på os, og det lykkedes os aldrig at få helt styr på modtagningerne. Det gik selvsagt ud over resten af spillet, som endte med mange slag i nettet og bløde baggerslagsoverspilninger.

Man kan altså ikke vinde en kamp på baggerslag, så resultatet blev da også et pænt nederlag på 0-3, til et 1900-hold, som formåede at leve stort på vores fejl.

Der er ikke så meget andet end at sige, at den kamp bare skal glemmes!!

Resultat: 17-25, 14-25, 20-25



EDD: ASV-Brøndby 0-3

8. February 2010

Søndag d. 7. februar 2010 spillede ASV´s elitedamer deres tredje og sidste kamp imod Brøndby i denne sæson. Brøndby ligger nr. 3 i eliten og har kun tabt kampe til Fortuna og Holte. Derfor var vi på forhånd godt klar over, at det stort set ville være umuligt at hive en sejr hjem.

1. sæt havde vi problemer med vores modtagninger, hvilket var et stort problem, da Brøndby lagde ud med et hårdt servepres. Vi kom aldrig rigtigt i gang i sættet, som endte 14-25.

Det gik bedre i 2. sæt, hvor vi stille og roligt begyndte at spille vores eget spil. Vores eget servepres blev hævet og modtagningerne forbedret. Dette resulterede i, at sættet sluttede 21-25.

I 3. sæt gik det igen ned ad bakke for ASV. Martin Andersen forsøgte at lave et par udskiftninger i slutningen af sættet, men det ændrede ikke på, at kampens sidste sæt sluttede med, at Brøndby vandt 25-10.

Nu ser vi positivt frem imod kampen næste weekend, hvor vi møder Frederiksberg. I de foregående to kampe har vi taget sæt fra holdet. Denne gang håber og kæmper vi for en sejr.

Skrevet af Signe Eriksen

(25-14, 25-21, 25-10)



Fuldt program i eliten med flere afgørende kampe!

6. February 2010

Så er det efter pokalfestivalen igen blevet tid til en fuld runde i damernes elitedivision, og allerede 2 uger efter pokalfinalen er der revanche at hente for Holte, der samtidig kan tage det endelige skridt mod grundspillets 1. plads.

Lyngby vs Gentofte
Lyngby tabte i sidste runde til de nykårede pokalmestre fra Fortuna. Et nederlag der nok var forventet og derfor ikke kan have ændret det store i holdets strategi for sæsonen. Denne gang er modstanderen dog en direkte konkurrent til 4. pladsen i rækken og derfor en ”must win” kamp for hjemmeholdet.
For Gentofte gælder denne kamp om at holde fast i Skovbakken på 6. pladsen. Holdet har et erklæret mål om at etablere sig i top6, og i den forstand er denne kamp en holdets skal vinde. Senest de to hold mødtes blev det til en Lyngby sejr på 1-3.

Fortuna vs Holte
Der er dømt revanche for pokalfinale nederlaget og samtidig kan vi alle få et indblik i styrkeforholdet mellem 2 af DM favoritterne. Hjemmeholdet har i ugen efter pokalen sagt farvel til den helt store spiller for klubben gennem de sidste medaljefyldte år, Caley Carter Knudsen, som har forfulgt drømmen om en ny liga til Finland for resten af sæsonen. Dette vil uden tvivl få en betydning for Fortuna, men hvor stor vil denne kamp give et fingerpeg om.
Holte tropper op efter en weekend med NM hvor holdet ganske vist blev sidst, men tog sæt fra både det finske og det estiske hold. Med en sejr i denne kamp kan Holte tage et endeligt skridt mod grundspillets 1. plads, mens en sejr til Fortuna vil genåbne kampen om denne, da der derefter blot vil være 2 point mellem de to hold.
Seneste kamp mellem de to hold i ligaen endte med en Holte sejr på 3-1.

ASV vs Brøndby
Hjemmeholdet overraskede måske de fleste ved i sidste runde at vinde over Skovbakken i en kamp der også bød på et rødt kort. Men denne gang bliver det Davids kamp mod Goliath for på den anden side står DM kandidaterne fra Brøndby, og med kun æren at spille for hos ASV har Brøndby derimod ikke råd til at smide point her hvis ønsket om at nå rækkens 1. plads skal holdes i live. Brøndby vandt senest over Gentofte og har i ly af pokalfinale og Nordisk Mesterskab måske fundet nøglen til at slå de to hold der ligger foran dem i tabellen.
Seneste kamp mellem de to hold endte med en klar 3-0 sejr til Brøndby.

Skovbakken vs Frederiksberg
Hjemmeholdet tabte lidt overraskende til ASV i sidste runde og det er derfor med kniven på struben at holdet stiller op til denne kamp. En målsætning om semifinalen for sidste års bronzevindere kræver sejr over øjeblikkets nr. 4 fra Frederiksberg for stadig at være realistisk.
For Frederiksberg er dette en kamp for at tage et endeligt skridt mod 4. pladsen. Holdet fra København har i øjeblikket 8 point ned til Skovbakken og kan med en sejr i hvert fald sætte hjemmeholdet af i kampen om semifinalerne.

Frederiksberg vs Holte
Pga. Nordisk mesterskab spiller Frederiksberg og Holte deres udsatte kamp i midtugen. Denne kamp kan meget vel være en smagsprøve på en semifinale sådan som tingene ser ud lige nu. Frederiksberg der kommer som underdogs får muligheden for at se hvor langt de er fra rækkens nummer 1.
For Holte er scenariet det samme. Muligheden for at få set holdet an mod en kommende semifinale modstander, og samtidig muligheden for at spille sig lidt op i gear igen efter 2 weekender med finalenederlag byder denne uge omvendt muligheden for at få 2 sejre på kort tid mod 2 slutspils hold, og dermed selvtilliden tilbage.
Seneste kamp mellem de to hold endte med en Holte sejr på 3-0.

06-02-10 15:00 Lyngby Volley – Gentofte Volley
07-02-10 13:15 Fortuna Odense Volley – Holte IF
07-02-10 14:00 ASV Århus – Brøndby VK
07-02-10 15:00 Skovbakken Volley – Frederiksberg
10-02-10 19:00 Frederiksberg Volley – Holte IF

Skrevet af: Michael Bennour Jensen – volleynet.dk



1DH: ASV 3 – 1 Lyseng

5. February 2010

super_manAf Nikolaj Zangenberg

16/1 ASV – Lyseng 3 – 1 (20-25, 25-22, 25-19, 25-17)

Optakten til kampen mod Lyseng startede en kold og blæsende oktober-søndag sidste år, hvor et halvhjertet ASV-hold på det nærmeste blev blæst af banen af et stærkt spillende hjemmehold i Lyseng. Mest fornærmede var vi dog over, at Lyseng brød den Lyseng/ASV kodex, der er blevet spillet efter de seneste mange år, der lyder: 1) alle kampe går i femte sæt og 2) mindst et sæt går til 30+.

Så det var et topmotiveret ASV-hold, der stillede i skarpeste opstilling, da Lyseng kom på besøg. Og det blev en ensidig forestilling, men denne gang med ASV på roret og boldene susende om ørene på Lyseng. Første sæt var dog Lysengs, da vi lige skulle have vænnet os til, at vi pga Lysengs Libero-Allan var tvunget til at vinde alle bolde 2 gange. Anført af en stærkt modtagende libero-Søren på egen side havde vi dog et godt fundament at køre angrebsspil på, og igen og igen blev Christian og Simon sat i scene på centerpositionen.

Angrebsmaskinen kværnede konstant løs de næste 3 sæt og Lyseng mistede langsomt modet, hvilket ciffrene også antyder. Slutfacit blev en klar 3-1 sejr og selv om vi da savnede det ekstra sæt til 30 point, var det alt i alt en god dag at være ASV’er på.



Århus Universitets-Sport søger ny økonomiansvarlig

3. February 2010

docAUS er Århus Universitets officielle studenter-idrætsforening og som sådan paraplyorganisation for 13 medlemsklubber og en række samarbejdsforeninger inden for ca. 20 forskellige idrætsgrene; herunder altså også ASV.

Uden for klubregi har AUS en række andre aktiviteter: Indendørs fodboldturnering, idrætsdag, motionscenter, aktivitetsforening, skitur samt en række nye spændende projekter.

Du har som økonomiansvarlig et stort ansvar, men samtidig rigtig god mulighed for at præge organisationen og din egen stilling.

Du får hurtig god indsigt i organisationen gennem dit økonomiske overblik, og er derfor en naturlig sparringspartner inden beslutninger træffes.

Du har ansvar for regnskabet, bogføring, lønbevillingen fra Aarhus Universitet, lønindberetning, betaling af
regninger og løbende præsentation af AUS’ økonomiske situation ved idrætsudvalgets møder.

Derudover er du hovedansvarlig for vores årlige skitur, men med hjælp det øvrige sekretariat. Den største arbejdsbelastning er i forbindelse regnskabsafslutningen, som skal være klar omkring marts.

Ligeledes har vi travlt ved semesterstart, primært september, med salg af medlemskaber til motionscenteret og afvikling af Idrætsdagen. Derudover vil du have en del opgaver i december ang. skituren. I december og januar er det dog begrænset med faste åbningstider.

Du kan læse mere om stillingen som økonomiansvarlig i jobopslaget som du finder her.

Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball



Århus Universitets-Sport søger ny klubkonsulent

3. February 2010

docÅrhus Universitets-Sport, AUS,  søger ny klubkonsulent.

AUS er Århus Universitets officielle studenter-idrætsforening og som sådan paraplyorganisation for 13 medlemsklubber og en række samarbejdsforeninger inden for ca. 20 forskellige idrætsgrene; herunder altså også ASV.

Uden for klubregi har AUS en række andre aktiviteter: Indendørs fodboldturnering, idrætsdag, motionscenter, aktivitetsforening, skitur samt en række nye spændende projekter.

Klubkonsulentens opgaver er i høj grad projektorienteret. Det er en relativ ny stilling efter en omrokering af opgaver i AUS’ sekretariat, hvilket betyder at der løbende vil blive evalueret og tildelt nye opgaver til klubkonsulenten.

Den vigtigste opgave er den løbende kontakt med klubberne, som i foråret skal sigte mod at definere en ny vision for AUS-samarbejdet.

Derudover går Idrætsudvalget, som AUS’ bestyrelse, med tanker om et større halbyggeri, hvilket også vil give nogle opgave til klubkonsulenten i forbindelse med de indledende projektbeskrivelser og kontakt til mulige samarbejdspartnere.

En fast opgave er det overordnede ansvar for planlægning og afvikling af idrætsdagen i samarbejde med AUS-klubberne og det øvrige sekretariat, hvilket optager en del tid hen over foråret og sommeren. Derudover vil der være opgaver med salg af annoncer og indhentning af tekst til AUS’ årsprogram i løbet af forsommeren.

Du kan læse mere om stillingen som klubkonsulent i jobopslaget som du finder her

Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball



1DH: Holstebro 3-0 ASV

2. February 2010

shamePå 1. Herre skiftes vi til at skrive kampreferat, det er blevet vores franskmand Phillips tur og det er faktisk et godt referat han har fået skrevet jeg har lavet en fri oversættelse i bunden til dem der ikke forstår fransk. Man må også bruge translate.google.dk

Af Phillipe Gazoty

Ce samedi 30 Janvier se jouait à l’extérieur le match contre l’équipe d’Hostebro.
Après 1h30 de trajet, les 10 joueurs d’ASV arrivaient devant le gymnase vers les 11h45, pour commencer le match à 13h.

Les choses débutaient mal lorsque le central Kristian se blessait en fin d’échauffement. Douleurs au dos, impossible de participer au match.

La formation, réduite à 9 joueurs, entrait sur le terrain tandis que le coach/joueur Marius restait sur le banc pour le début de match.
Rapidement après le coup de sifflet, l’équipe locale prenait le match en main et mettait la pression sur les joueurs d’ASV, pas encore vraiement rentrés dans le match. Les erreurs s’accumulèrent : services, attaques, réception, … Aucun domaine n’était vraiment au point. Après un deuxième temps mort pris à 5-15, les deux remplaçants rentrèrent sur le terrain mais cela ne changeait rien : le premier set fut perdu 25-15.

Au deuxième set, la formation fut légèrement changée mais le deuxième set débutait de la même facon que le précédent. L’équipe en noir et blanc fut rapidement menée 7 à 1. De retour du temps mort, les choses semblaient s’arranger un peu puisque l’écart commenca à diminuer. Les attaques étaient plus puissantes et les blocs plus percutants. ASV mena même durant une partie du set mais se fit rattraper sur de nouvelles erreurs de service notamment pour concéder le set 26-24.

Bien que la frustration de la perte de la seconde manche fut visible sur beaucoup de têtes, la partie la plus difficile du match semblait derrière.
Cependant, malgré une bonne entame de set, l’équipe de Århus se laissait peu à peu distancer, une fois de plus. Quelques décisions très constables des arbitres ont aussi contribué à l’énervement collectif, ce qui a valu un carton jaune vers la fin du match. Bref, les derniers points de la partie furent à peine disputés et c’est sur un ace, sans grande réaction des joueurs réceptionneurs que se termina le jeu : 25-14.

Il y a des jours sans. Peut être ce samedi en faisait partie. Il faut néanmoins revoir certaines choses, lors des entrainements mais aussi sur le terrain, et ne pas hésiter à bouleverser complètement la tactique ou la formation lorsque rien ne va dans un match.
Dimanche 7 Février, ASV reçoit Århus 1900. Voyons comment ce match sera abordé…

Dommerne kastede arme til højre og venstre for at holde varmen i den kolde hal og det føltes som om det gik mest ud over os! Det kunne især mærkes til sidst i kampen, hvor dommeren lige pludseligt begyndte at se boldene der landede på vores banehalvdel ude. Tydeligvis domme der skulle kompensere for kendelser der blev mærkeligere i løbet af kampen og helt håbløse i dele af 3. sæt! Man kan aldrig give dommerne skylden for en tabt kamp, men deres modgang frustrede os og vi fandt aldrig vores eget spil!

Vi spiller næste hjemmekamp på søndag mod 1900. Dér lover vi at tyre!



2DD: Funder GF – ASV 2-3, Party i provinsen

1. February 2010

hahaAf: Mette Rieck

2. division damer har endnu engang indtaget rækkens 1. plads efter 2-3 sejr i topbrag mod Funder volley.

Hverken varslet om snestorm, afbuddet fra vores 1. hæver, den ualmindeligt lange bakke op til hallen eller de 4 minusgrader inde i hallen kunne ændre på holdets humør, vilje og gejst før kampen i lørdags. Men selvom taktikmødet blev holdt foran varmeblæseren og opvarmningen forgik med overtøjet på – var det som om vi aldrig blev rigtig klar til kampstart. På trods af en hæderlig start i 1. sæt, svigtede koncentrationen mod slutningen af sættet og Funder endte desværre med at tage sættet.

I 2. sæt fulgtes vi nogenlunde ad, men vores spil var famlende og nerverne en smule på højkant. Det hele blev febrilsk, for hurtigt og vi formåede ganske enkelt ikke at spille vores eget spil. Det var ikke modstanden, der var overvældende, men vores eget spil, der fejlede. Og så var gode råd dyre. Nede med 2-0 til et hold der (kan vi vist godt sige uden at fornærme nogen) havde en gennemsnitsalder, der lå på den gode side af vores – og vi er jo halvgamle….

I 3. sæt trådte vi dog i karakter. Med god hjælp fra velspillende kanter, der enten skød de stakkels modstandere i sænk eller trak blokaden og gav centerspillerne frit valg i Funders svage 1’er og 5’er hjørner. De røde sodavand, paphattene og de farverige sugerør kom så småt op af tasken, da 3. sæt knebent gik vores vej. Håbet om en volleyfest levede igen.

I 4. sæt sætter spillede vi os bare bedre og bedre. Det eneste der reelt holdt Funder inde i kampen var en meget velspillende kantspiller, der var 4 meter høj og slog som et trykbor. Langsomt fik vi dog rettet ind, så der kom mere styr på hende og blokaden tog mod slutningen af sættet modet fra hende ved at lukke hende helt ned. Ja tak. 4. sæt til os – så der er udlignet og flødebollerne, Ace of Base og alt hvad der ellers skal til for at skabe en god fest blev fundet frem til 5. sæt. Nu skulle de have dallerbakker!

Vi går på banen til det afgørende sæt med et mentalt overskud, de aldrig får pillet af os og hiver (sæsonens gud ved hvilket) 5. sæt hjem til Århus. Og så mine damer og herrer kan jeg love jer for, at der var dømt party i provinsen! ”Vi ligger nummer 1……”

Kampens spiller blev mig og det er jo en udsøgt fornøjelse, der åbenbart betyder, at man, foruden at få en pivgrim bamse med hjem, skal vaske trøjer, bage kage, give øl og skrive kampreferat….:-)

Sætcifre: 25-23, 25-16, 23-25, 18-25, 9-15.



« Previous Page