EDD: Revanche til ASV i kampen om Århus!
January 31, 2010
ASV-Skovbakken 3-1 (25-19, 21-25, 25-19, 25-22)
Torsdag den 28/1 tog ASV imod Skovbakken i kampen om Århus, hvor vores klare ambition var at vi skulle have revanche for sidste kamp, som vi tabte klart 3-0 (25-15, 25-20, 25-8).
Vi lagde godt ud i første sæt, hvor alle havde god energi på banen, og vi fik hurtigt skabt os en føring. På grund af et rigtig højt servepres fra vores side fik vi i store dele af sættet holdt Skovbakken fra at bruge Ivana Babic, som ellers normalt vinder mange centerangreb, og samtidig fik vi lukket godt af i blok/forsvar på Skovbakkens kantangreb, hvilket gjorde det muligt for os at afgøre boldene selv. Det lykkedes os at holde det høje niveau sættet ud, som vi vandt 25-18.
I andet sæt formåede vi ikke at holde energien fra første sæt, og vi kom derfor bagud fra start. Da vores server heller ikke kørte så godt som i første sæt overtog Skovbakken initiativet, og de fik gang i deres sædvanlige centerangreb, som vi havde svært ved at dæmme op for. Til gengæld fik vi i dette sæt bevist, at vi er i stand til at modtage på et højt niveau i forhold til hvad vi viste i kampen mod Lyngby. Vi tabte sættet 25-21.
Tredje sæt blev noget at et drama! I starten af sættet fik vi igen gang i serverne, og samtidig var vi i stand til at vinde de fleste af vores side outs. Dog forblev det pointmæssigt jævnbyrdigt op til midten af sættet, hvor Ivana Babic slog en ”fly”, som vores anfører Maria Christensen rå-blokkede! Maria jublede (forholdsvis meget), hvilket resulterede i at Maria fik fingeren af Ivana, som derfor fik det røde kort. Da Skovbakken i forvejen manglede deres ene center, og derfor spillede med en kantspiller på den ene centerplads, fik de for alvor opstillings-problemer efter det røde kort. De fik hurtigt fundet på en opstilling med hæveren i midten, men de fik aldrig spillet til at køre igen i dette sæt, og derfor vandt vi 25-19.
I fjerde sæt kom Skovbakken bedst fra start, og det var tydeligt at de var opsat på at vinde sættet efter Ivana igen var på banen. Vi hang på et par point bagud et langt stykke op i sættet, hvor Maria Christensen og Anna Bak-Hansen vandt mange hårdtslåede angreb, og hvor Susanne i blokken lukkede ned for mange angreb, især Ivana’s. Ved stillingen 18-20 gik Anna Bak-Hansen ned for at serve, hvilket fik os op på 22-20, og det var som om det knækkede Skovbakken. I hvert fald førte vi 24-22 da Skovbakken vandt serven. Skovbakken lavede en opstillingsfejl i egen serv, hvilket medførte at vi vandt sættet og dermed kampen!
Tak til de fremmødte tilskuere, som med deres opbakning hjalp os til denne sæsons anden sejr!
Vi håber I kommer igen på søndag, så vi kan gentage succesen mod Brøndby.
Skrevet af Mette Jepsen
ASV-Special fredag 26. februar 2010
January 27, 2010
Er du træner, dommer, medlem af Driftsafdelingen, Økonomiafdelingen, bestyrelsesmedlem eller deltog du som hjælper ved denne sæsons idrætsdag og/eller DHL-stafet eller var du en af dem, der sad i nytårsstævne-udvalget 2009, så check din inbox for en invitation til et brag af en fest for klubbens frivillige fredag d. 26. februar 2010 kl. 19:00 på Nr.B.
Klubben byder på middag og en lille én til, og som noget helt nyt, skal du ikke røre en finger
Hvis du synes, du falder ind under en af ovenstående kategorier, men ikke har fået en invitation så send en mail til formand @ asv dk og tal din sag!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen – ASV Volleyball
Cafe-aften… Bingo!
January 26, 2010
Bingo er noget man hygger sig med – sammen
Man behøver ikke farve sit hår lilla, ryge ildelugtende cerutter og bære tunge briller for at spille bingo.
Den kliché gør elitedamer noget ved - på fredag er bingo for alle ASV´er.
Elitedamer inviterer alle klubbens medlemmer til café aften
Fredag den 29. januar fra kl. 20 på Nr.B
Ta dine holdkammerater under armen og mød op til en gang bingo og en øl.

Bliv official til Danisco-cup
January 26, 2010
Søndag den 14 Februar, har din klub brug for din hjælp til at skrabe penge sammen til klubkassen.
Danisco Cup 3. Runde foregår i Brabrandhallen, søndag d. 14. februar og fra kl. 9.00 til 13.00 stiller ASV med 10 friske volleyballspillere, der skal udføre en af følgende opgaver:
- Udlevering af startnummer
- Udlevering af væske
- Vejvisere
- Indsamling af chip
- Opstilling og nedtagning i start/målområdet
- Diverse pakning (startnummer-madkurv(DHL) etc.
Du kan læse mere om selve løbet på: http://www.aarhusmotion.dk/
Vil du være med til at hjælpe din klub, møde nogle andre medspillere og få en god og hyggelig søndag???
Så tilmeld dig ved at skrive til Mia (S1D1) på micojakobsen @ gmail com eller ring på tlf. 28182536.
Med venlig hilsen
Mia Jakobsen
Bestyrelsesmedlem – ASV Volleyball
EDD: ASV vs. Lyngby 1-3 d. 16/01-10
January 25, 2010
Vi tog af sted lørdag morgen kl. 9.28 og denne gang med tog. Meget bekvemt i forhold til de lange sjællands ture i bil. Ankomst Engelsborghallen to timer før kamp start.
I 1. sæt var vi noget langsomt startene. Vi kom ikke rigtig igennem med vores angreb og Lyngby formåede at presse os servemæssigt. Vi fik dog mere og mere styr på både angrebet og modtagningen på trods af dette vandt Lyngby sættet 25-18.
I 2. sæt blev vores modtagninger bedre og vi formåede at presse Lyngby i angrebet samt blokade mæssigt. Desuden var vi på mange måder flyvende forsvarsmæssigt men vi formåede ikke altid at afslutte boldene hvilket resulterede i nogle MEGET lange dueller. Servemæssigt gik vi over til at presse serven noget mere og ikke placere bolden på bestemte spillere hvilket minimerede vores serve fejl. Lyngby vandt sættet 25-21.
I 3. sæt fik vi gang i servepresset og angrebene blev vundet. Vi vandt sættet 25-19
I 4. sæt skruede Lyngby op for servepresset og fik en del servestimer. Lyngby vandt sættet 25-17.
Alt i alt var vores niveau for svingede især modtagningsmæssigt. Der var gode elementer i kampen såsom servepresset og det gode forsvarsspil men ikke nok til at tage en sejr med hjem til det jydske.
Kampens spiller: Marie Harbo Kristoffersen
Aflysning på Atletion
January 20, 2010
På grund af andet arrangement har Atletion aflyst al træning i Lille hal mandag 1. februar 2010.
Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball
2DD: ASV – Lyseng 2-3
January 18, 2010
Øv, vi tabte 2-3 efter en spændende kamp, hvor vi bare så gerne ville have lukket og taget pointene i 5. sæt. Det var dog en god kamp med masser af gode dueller, og der blev kæmpet for hver eneste bold.
Lyseng er et meget ungt hold, hvor der er masser af talent, men de kæmpede med vores gode servepres. Lyseng havde dog også et par spillere, som satte vores servemodtagning under pres, men med hurtige justeringer fik vi styr på det. Vores forsvar gik godt, men vi manglede lige det sidste pres i vores angrebsslag.
Det var en lang kamp, og det havde helt klart været en fordel at have flere udskiftere med til de forskellige pladser, så vi kunne få friske kræfter ind på banen i 4. og 5. sæt.
Foreløbigt ligger vi stadig på 1. pladsen, men hvis Funder vinder deres næste kamp, må vi flytte ned på 2. pladsen. Vores næste kamp er meget vigtig, da den er mod Funder, som netop er vores nærmeste konkurrent i tabellen.
Elitedamer ASV vs. Skovbakken – kom og støt os! Torsdag den 28. januar klokken 20:00
January 17, 2010
Så skal ASV’s elitedamer have revanche…. Torsdag den 28. januar klokken 20:00 i Gl. stadion hallen tager ASV imod Skovbakken. Her skal det afgøres hvem som har det bedste elitedamehold i Århus…. Kom og støt os. Det bliver en stor kamp, oprykkeren mod sidste års bronzevindere – så din support er vigtig.
1DH: Aaig – ASV 1-3
January 13, 2010
Efter en kop kaffe og en køretur til Aabenraa sidder vi i omklædningen og gør vi os klar til forårets første kamp. Vi snakker bl.a. om fokus, koncentration, vilje og seriøsitet, da det banker på døren og Aaig Volley spørger om vi har et kampskema med? Tilsyneladende er skemaet blevet glemt derhjemme og klubben har ikke et ekstra i hallen.
Aaig volley sender derfor en spiller af sted efter et skema, og vi får at vide at kampen kan startes kl. 13.15. Kl. 13.00 sætter dommerparret smashopvarmningen i gang, men kl. 13.09 slår vi stadig på position 4 og begynder at undre os en smule. Det viser sig at spilleren fra Aaig bliver yderligere 5-10 min forsinket, men dommerparret gør sig ikke den ulejlighed at fortælle os ASV-spillere om dette. Smashopvarmningen er langsomt i opløsning, da Aaig meddeler at kampskemaet vil være i hallen senest kl. 13.30.
På dette tidspunkt begynder det at være frustrerende, det er unægtelig en fuser når kampstart gentagende gange flyttes frem – og vi aftaler at nedlægge protest, såfremt kampskemaet ikke er i hallen 13.30. Dommerparret holder sig stadig passive og de 2 hold starter smashopvarmningen op igen på eget initiativ, så kampen kan startes kl. 13.30. Dommerparret holder sig passive og holdene koordinerer indbyrdes sideskift og serv. Kl. 13.33 ankommer kampskemaet, vi nedlægger protest pga. de gentagende forsinkelser af kampstart, og endelig kl. 13.35 reagerer dommerparret og kampe fløjtes i gang.
Overordnet er det uheldigt at Aaig Volley ikke har et kampskema, men som udgangspunkt er det ikke noget problem at kampstart flyttes frem. Derimod er det et problem at kampstart flyttes frem gentagende gange, og at man som spiller ikke orienteres, så man kan forberede sig fysisk og mentalt optimalt til kampstart. I en sådan lettere anspændt situation ville alle få gavn af et dommerpar, der tog lidt initiativ og forklarede holdene hvad der skal ske og hvordan kampen afvikles. I det mindste styrer opvarmningen. Det var dog ikke tilfældet med dommerne denne dag!
Selve volleykampen
Selv kampen blev ikke særlig velspillet og seværdig. Aaig Volley havde et par spillere som voldte os problemer, og som fik lov til at vinde for mange bolde på touch out, men ellers var vores sejr ikke i fare. Det var begrænset, hvor mange bolde Aaig kunne slå direkte i gulve, så langt hen af vejen var det vores eget spil der skulle holde niveau. Dommerpræstation var udmærket. Kampen endte med sejr til ASV på 3-1 (21-25, 22-25, 25-20 og 19-25).
Generelt fungerede vores spil rimeligt, når julepausen tages i betragtning. Vi har dog stadig nogle perioder og opstillinger, hvor vi taber for mange bolde. Derudover var der selvfølgelig de sædvanlige flobsere, hvor især Sir Heinrich gjorde sig bemærket med et flot baggerslag. Forhåbentlig kan et par træninger i denne uge fjerne den sidste rest af mental julehygge og fintune vores i forvejen perfekte volleykroppe, så næste bump på vejen mod top 2 kan skrælles væk.
I næste uge skal vi nemlig have revanche mod Lyseng, som ligger et par pladser under os i tabellen, men til tider kan spille fornuftig volley. Især er de gode når vi ikke kan modtage.
Vi ses i en gammel stadionhal.
2DD: Vk Shima – ASV 0-3
January 12, 2010
Første kamp efter en dejlig lang juleferie fandt sted i Nørre Sundby.
Efter første halvdel af sæsonen lå vi på en 1. plads, og for at bevare vores placering måtte vi vinde denne kamp.
Efter en meget mærkelig opvarmning hvor halvdelen af holdet vist mere lallede rundt end varmede op, så gik kampen i gang.
Første sæt gik dårligt. Vi var ikke ret hurtige på fødderne, og dårligt forsvar betød mindre gode angreb. Heldigvis havde vi Birgitte, som med en række snedige angreb holdt os på rette spor, og så vandt vi faktisk sættet.
I andet og tredje sæt højnede vi kvaliteten af spillet, og Mette og Astrid havde gode servestimer. Det var dog som om, at vi aldrig kom helt op i gear, så det må være målet for næste kamp.
Kampens spillere blev Birgitte og Linda, og kampen blev vundet 3-0 med sætcifrene: 19-25, 22-25, 15-25.




