Sæsonens ASVer 2008-2009 – og de nominerede er …
13.04.09 · Udskriv
Som tidligere oplyst her på hjemmesiden kårer bestyrelsen ‘Sæsonens ASV’er 2008-2009′ i forbindelse med afslutningsfesten. Kåringen sker på baggrund af et ekstraordinært stykke arbejde for klubben. Vi har modtaget mange og gode forlag til titlen, der alle repræsenterer ASVs værdiggrundlag på fornem vis. De nominerede er …
Diana Pedersen
For et flot tilrettelagt Nytårsstævne, der krævede et stort engagement. “Hun gav alt hvad hun havde i sig – plus lidt mere”. Samt hendes store interesse for klubben, der bl.a. kommer til udtryk i kraft af trænergerningen på Serie 1 – I Damer.
Mia Jacobsen
For en stor indsats under Nytårsstævnet og AUS’ idrætsdag og for, som forholdsvis ny i klubben, at have påtaget sig et stort ansvar og engageret sig i klubbens virke. Endvidere for en hendes væremåde til holdets træninger og kampe. “Hun er den som altid holder holdets gejst op til både kamp og træning. Hun bruger altid mange timer på fælles arrangementerne”
Niels Østergaard
For sin altid store imødekommenhed og for sin velvillige indsats til diverse arrangementer, der altid udføres fordringsløst og med den største selvfølgelighed. “På trods af en travl hverdag stiller han altid op og giver en hånd med – han er fandeme en guttermand”.
Thomas Brønnum
For år efter år at tilrettelægge og planlægge turneringen for klubbens kredshold samt trænergerningen på Jyllandsserie Damer II og et væld af dommertjanser. “Jeg frygter hvad der vil ske den dag Thomas ikke er i klubben længere. Han gør et kæmpe arbejde for klubben i det skjulte, som er sindssyg vigtig for størsteparten af klubbens medlemmer”.
Allan Meier Jensen
For et bestandigt godt humør, som nye spillere i klubben har lagt mærke til. Samt træning af klubbens to introhold og Serie 1 – II Damer. Hertil skal lægges et væld af dommertjanser. “Det er utroligt, at han kan bevare sit gode humør til trods for, at vi torsdag efter torsdag leverer en skandaløs teknisk indsats!”
Med titlen som ‘Sæsonens ASV’er 2008-2009′ følger en mindre gave, som tak for den indsats den pågældende har leveret.
Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball



Kommentarer
Læg en kommentar