Nye kræfter skal virkeliggøre eliteambitionerne i Aarhus Studenternes Volleyballforening, ASV.
Når klubbens elitedamer tager fat på den nye sæson bliver det således med tidligere 2. divisionstræner, Martin Andersen, i spidsen.
- det er en spændende udfordring og jeg er allerede gået i gang med arbejdet, udtaler kommende træner Martin Andersen, og fortsætter:
- jeg har fået et hold med mange ambitioner i en klub der har endnu flere ambitioner, og det er jeg rigtig glad for, slutter han.
Martin Andersen er forholdsvis ny i ASV sammenhæng, men han har på kort tid etableret sig som én af Århus klubbens meget engagerede trænere.
- Jeg tror vi skal lede længe efter en person med samme motivation og drive som Martin og jeg er overbevist om at vores damehold står styrket til den kommende sæson, siger ASVs formand, Jens Højriis Aarup.
Holdets anfører og hæver, Iben Kjærgaard, ser frem til et spændende samarbejde med holdets nye træner:
- Det bliver en sæson med store udfordringer og hele holdet glæder sig til at lære Martins idéer at kende og få taget hul på en rigtig go’ sæson.
Martin Andersen overtager officielt ASVs elitedamer den 1. august hvor holdets try-out periode starter. Truppen består for nuværende af 11 spillere


