Aarhus Universitets-Sports Idrætsdag afholdes i år fredag d. 11. september i Universitetsparken. Ligesom sidste år sker det forud for Danmarks Største Fredagsbar, hvor TV-2 blandt andre spiller. ASV står som sædvanlig for volleyballturneringen.
Idrætsdagen og Danmarks Største Fredagsbar er et af årets store samlende begivenheder for studerende i Århus. Det er en fantastisk god mulighed for at vise interesserede, hvad volleyball handler om, og hvad ASV står for.
ASV har brug for 5-7 hjælpere på selve dagen og til at hjælpe med at rydde pladsen bagefter. Medhjælpere belønnes med fri adgang til hele arrangementet, morgenmad, madbilletter, drikkebilletter samt en medhjælperfest med middag og øl ad libitum d. 25. september.
Fredag d. 11. september:
- Morgenmad kl. 7.00
- Opstilling af baner og andet
- Afvikling af turnering fra kl. 10.00
- Skabe god stemning, vise lidt volleyball, gøre reklame for ASV
Det bliver en lang, men også hyggelig dag. Og man behøver ikke at kunne være der hele dagen for at få lov til at hjælpe til.
Lørdag d. 12. og søndag d. 13. september:
- Oprydning fra kl. 10.00. Forventes at vare indtil kl. 17 begge dage. ASV skal stille med 5 personer, der hver deltager én dag. Man kan selv bestemme, om man vil være med lørdag eller søndag. De øvrige foreninger under AUS stiller også med 5 personer, så vi vil langt fra stå alene med arbejdet.
Har du lyst til at deltage som medhjælper, så kan du skrive til rasmus @ havelund dk
Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball



Det bliver superhyggeligt. Jeg kan tilføje, at det er den eneste måde, man kan få lov at komme til de traditionelt meget festlige TV2-koncerter i Universitetsparken, hvis man ikke er studerende.
Og hvis man er studerende, er det en glimrende måde at score sig en madbillet, 6 ølbilletter og en koncertbillet, der ellers koster 120 kr, samtidig med at man hjælper ASV.
Vi skal helst stille med folk til oprydningen om lørdagen.
Kom frisk!