Opstartsfesten falder lørdag d. 19. september i år, men inden vi går til fest-makronerne skal vi fighte, dyste og lege i herligt selskab og lære vores klubkammerater bedre at kende. Det må være et godt udgangspunkt for et brag af en fest om aftenen.
Fjolle-OL afholdes for første gang i ASV’s historie, og vi håber ikke, det bliver den sidste.
Men hvad er Fjolle-OL? Det er en aktivitetsdag, hvor alle deltagere blandes og placeres på hold, hvor man ikke nødvendigvis er sammen med ens vanlige holdkammerater. De forskellige hold dyster mod hinanden indenfor forskellige discipliner, som fx æggekast, bob, høvdingebold, brætspil, kongespil eller andre sjove aktiviteter.
Programmet for dagen ligger ikke endeligt fast endnu, men vi garanterer, at du har muligheden for at lære nye mennesker at kende, konkurrere, grine og i det hele taget få en god oplevelse.
Dagen starter kl.12 ved klubhuset på Nr.Boulevard, og vi forventer at slutte omkring kl.16, hvorefter der kan klædes om til fest.
For 20 kr kan du deltage i Fjolle-OL og der følger tilmed lidt spiseligt med i købet. Du tilmelder dig til din holdrep, som herefter har ansvaret for at betale og tilmelde de pågældende spillere fra holdet til Karoline Stentoft Andersen. For at tilmelde og betale for et hold kontakt Karoline på email: karolinea @ webspeed dk og skriv holdnavn samt navne på de deltagende i mailen.
Tilmeldingen og betaling til opstartsfesten sker særskilt. Oplysninger herom kommer på hjemmsiden snarest.
Vi glæder os til at se dig :-)
Med venlig hilsen
Tenna Bangsgaard
Driftsafdelingen – ASV Volleyball



Det lyder bare super skægt! Det skal nok blive en hyggelig dag (-: