Hva’ så … Længe siden? Hva sker der for dig? Hva fa.. har du lige haft gang i der? Er spørgsmål som alle sikkert er blevet mødt af, når de er vendt hjem fra en rejse … ok, måske ikke alle … nogen … ok, som jeg i hvertfald er blevet mødt af! For slet ikke at tale om det obligatoriske “Var det en god tur?”
Henover sommeren får du muligheden for at besvare nogen af spørgsmålene. Vi vil nemlig gerne modtage og offentliggøre dine rejesoplevelser her på hjemmesiden til glæde, inspiration og misundelsesværdig læsning for de ASV medlemmer du glemte at invitere med.
Hvad enten du har drukket mormor ørlestiv i pæresnaps på en endagstur til Hartzen eller har fabrikeret en hjemmerullet Kiwikebab på New Zealand, så skriv om oplevelsen eller hele turen. Ingen oplevelser er for små, ingen er for store. Du bestemmer!
Og glem for guds skyld ikke billederne. Hvis du som jeg, dagen derpå ligner en transseksuel, der lige er poppet ud af et Narnia-skab fra helvede, så vil vi hellere se dét billede end dit konfirmationsbillede. Men igen … Du bestemmer!
Du kan sende rejseoplevelserne og billeder til formand @ asv dk … og grib så lige tastaturet og skriv!!!
Med venlig hilsen … og med ønsket om en rigtig god sommer til jer alle.
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball



hehehe
Fint skrevet Jens.
Tænker at der nok kommer en rejsebeskrivelse fra Roskilde ;-)