Aarhus Studenterne henter ny herretræner i Randers
22.06.09 · Udskriv
Aarhus Studenternes Volleyballforening, ASV har ansat tidligere 1. divisionstræner i Randers VK, Bo Dittmann.
Bo Dittmann, der igennem flere sæsoner har været tilknyttet Randers VKs 1. division herrer, bliver manden, der i den kommende sæson, skal stå i spidsen for ASVs bedste herrehold – og han forudser en hård men spændende sæson:
- Ganske vist er vi oprykkere, men det er absolut ikke urealistisk at vi blander os i toppen af divisionen, udtaler Bo Dittmann og fortsætter:
- Jeg har kendt klubben igennem mange år og spillerne har altid haft et højt niveau og ambitionerne bliver naturligvis derefter, slutter Bo Dittmann.
Hård sæson eller ej så er holdets nuværende anfører Marius Kristensen begejstret for aftalen
- Det bliver rigtig spændende at arbejde med Bo og jeg og hele holdet ser frem til den nye sæson.
- Jeg glad for, at vi har fundet god løsning – det giver en masse ro omkring holdet, slutter anføreren.
Bo Dittmann overtager officielt den 13 mand store førsteholdstrup d. 1. august, hvor holdets tryout periode starter.



Kommentarer
Læg en kommentar