Et brag af et lokalopgør!
Stemningen var i top da vi lørdag var et smut på svømmestadion. Vi var oppe mod Århus 1900, som hidtil ikke havde afgivet sæt. Alle var dog indstillede på, at det skulle der sættes en stopper for.
Efter en lidt nervøs start, med blandt andet en fejlopstilling fra træner Jens Højriis Aarups side, fik vi styr på spillet. Ikke mindst takket være hæver Louise Kristensen – som med en servestime hæv otte point hjem – trak vi sættet land med mindst mulig margen.
2. sæt startede godt og vi var foran til midt i sættet. Det lykkedes dog 1900 at vinde sættet. På trods af tabet af sættet, bevarer vi vores humør og den gode kommunikation.
I 3. sæt kører vi dem helt over, og spiller uden problemer sejren hjem i 4. sæt.
Ifølge en af de trofaste tilskuere, Søren Ibsen, libero for 1DH, var der ”meget meget bedre kommunikation og spil end sidste weekend”. Kant Sarah Freund tilføjer at ”rigtig mange nye spillere trådte i karakter”.
Sætcifre 24-26, 25-19, 16-25, 19-25



