Tak for i år!
31. December 2009
ASV rundede traditionen tro året af med det legendariske nytårsstævne – 2 dage med masser af volleyball og masser af fest!
Nytårsstævneudvalget og holdene bag stævnet – I ved selv, hvem I er, og det gør jeres holdkammerater forhåbentligt også – har lagt utrolig mange kræfter og timer i årets stævne, og æren for et velfungerende stævne med masser af gode kampe og glade deltagere tilfalder jer. Tusind tusind tak.
Et helt specielt år venter lige om hjørnet. Ud over et år med masser af gode kampe, fede fester og hyggelige sammenkomster, så fylder ASV rundt! 2010 er således året hvor ASV har 50 års jubilæum – og det skal naturligvis fejres på behørig vis.
Alt det og meget mere kommer I til at høre nærmere om i det nye år. Indtil da, tak for i år og tak for jeres indsats i ASV, både på og uden for banen – og kom nu rigtig godt ind i det nye årti :o)
Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball
1DH: ASV – Spentrup
23. December 2009

Det er efterhånden en måned siden men d. 22/11 vandt vi en herlig kamp mod Spentrup.
Vi tabte de første to sæt med 24-26 og 18-25. Vi spillede ikke særlig kønt og det var tæt på pinligt.
Inden tredje sæt blev ordren at går noget mere til den og satse. Hvis vi ville vinde skulle der mere blus på kedlerne og ild i øjnene. Det virkede åbenbart for vi leverer bedre og det kombineret med at Spentrup slapper lidt af giver os en 25-22 sejr.
Så var selvtilliden tilbage og Spentrup blev frustrerede. Fjerde sæt blev en walk-over 25-14.
Inden femte sæt var planen at gå ud og komme først til fem og dernæst til otte. Hvis dette ville lykkedes for os ville vi være meget tæt på sejren. Og planen lykkedes.
Vi vandt 15-11 og jubelen kunne bryde ud efter en kamp der blev mere spændende end det var nødvendigt denne dag.
2DD: Silkeborg – ASV 0-3
22. December 2009
2. division Damer holder juleferie på 1. pladsen efter en sikker sejr over Silkeborg.
Lørdag d. 12. december var dagen for årets sidste turneringskamp. Med en sejr kunne vi overtage 1. pladsen fra Funder. Det var stemningen inden kampen præget af – og nok også lidt af forventningens glæde til holdets julefrokost om aftenen. Stemningen faldt dog lidt ned igen, da vi kom i gang med kampen, hvor vi hurtigt kom bag ud.
Ved stillingen 13-21 lykkedes det imidlertid centerspiller Mette Hørdum Larsen at serve en stribe point hjem kombineret med en vågen ”kæde” oppe ved nettet , og Silkeborg vinder først bolden tilbage ved stillingen 23-22 til ASV. Vi vinder sættet 25-22.
Udviklingen i 1. sæt sætter sit præg på Silkeborg i resten af kampen, og vi vinder 2. og 3. sæt uden de store problemer – henholdsvis 25-19 og 25-14. 1. pladsen i puljen er en realitet, og det samme er første vundne kamp i sæsonen, uden vi afgiver sæt.
Vi kan nu se tilbage på en efterårssæson med en række skader og udskiftning på holdet, hvor det alligevel er lykkedes os at vinde alle kampe på nær en enkelt.
Kampens spiller i Silkeborg blev Mette Hørdum Larsen, og aftenen julefrokost blev en lige så stor succes som holdets præstation på banen.
A-dommer kursus
18. December 2009
ASV og det øvrige volleyball Danmark mangler dommere – specielt A-dommere.
Hvis du i forvejen har et dommerkort B-dommerkort, så bør du overveje at tage et A-dommerkort. Uddannelsen betales af klubben efter forudgående aftale med bestyrelsen (mail til formand @ asv dk).
A-dommerkurser:
7. og 14. januar kl. 18.00-22.00, Rundhøjhallen, Lyseng, Århus.
Praktisk prøve mandag den 18. januar.
Du kan læse mere om kurset her.
Der er tilmeldingsfrist senest 8 dage før kursusstart. Tilmelding skal ske til clb @ volleyball dk hvor du bedes oplyse navn og klub.
Jeg håber at du vil benytte dig af tilbuddet.
Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball
ASV nyhedsbrev nr 2 december 2009
18. December 2009
Hermed det andet af i alt fire nyhedsbreve som ASVs bestyrelse udgiver i løbet af sæsonen.
I nyhedsbrevet vil bestyrelsen informere om klubbens situation generelt, vigtige beslutninger og kommende arrangementer.
Du kan hente nyhedsbrevet her.
Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Voleyball
Sponsoraftale med Vestjysk Bank
15. December 2009
Vi har indgået en Sponsoraftale med Vestjysk Bank. Aftalen, der strækker sig over to år, har en værdi af 20.000,- og indebærer bl.a. at 2. Division Damer bærer Vestjysk Banks logo på spilletrøjerne.
Endvidere modtager foreningen 500,- i tilskud for hvert medlem, der bliver kunde ved Vestjysk Bank, Århus afdeling.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at der er tale om en særdeles fordelagtig aftale for ASV, der samtidig lægger sig op ad den strategi vi har på området. Der skal herfra lyde en stor tak til Birgitte Rossen, 2DD, for at løbe aftalen hjem.
Du kan læse mere om Vestjysk Bank, Århus afdeling her – og du kan læse mere om aftalen og andre sponsoraftaler i ASV under sektionen Sponsorer.
Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball
EDD: ASV – Holte 0-3
15. December 2009
ASV Århus vs. Holte IF (0-3)
3. søndag i advent skulle sidste kamp inden jul spilles mod Holte IF. Holte fører elitedivision og har kun afgivet ét sæt i sæsonens første 10 kampe. Holte må siges at være Danmarks bedste volley hold lige nu.
1. sæt
Vi kom godt fra start. Der var en god kampgejst på banen og der blev kæmpet for alle bolde. Holte rykkede dog pointmæssigt stille og roligt mod sæt-sejr. Vi formodede ikke vinde point i egen serv og Holte IF 3-4 point ud af næste alle servere. Sættet endte 25-11 til Holte, men vi følte bestemt ikke at kampen var slut endnu.
2. sæt
Vi kom flyvende fra start. Alt gik op i en højere enhed og Holte havde problemer med både modtagningerne og angrebene. Gode server fra Maria, Marie og Susanne opfuldt at gode blokader og forsvar kom vi foran 13-5.
Denne føring blev til 17-9 og Melcijana Salispahic skulle ned og serve for Holte. Med en overskruet springserv er hun en af Holte bedste servere. Hun formår at placere serven rigtig godt og det gav os problemer i modtagningen. De bolde vi fik pænt op fik vi ikke vundet i angrebet, så Holte hang to på os i blokken.
Stillingen blev til 21-18 til Holte efter at hun servede den 12. serv i nettet. Denne servestimme tømte de psykiskedepoter og vi tabte sættet 25-19.
3. sæt
Det var ikke helt den samme kampgejst på banen i 3. sæt. Det var lige som om at vi ikke helt troede på det mere. Vi kom dog godt fra start og 3. sæt lignede meget 1. sæt pointmæssigt, da vi ikke formodede at presse serven nok til at score point, men Holte fik et par point i hver serv.
Holte læste vores spil rigtig godt og hang 2 i blokaden næsten hver gang og gjorde det rigtig svært for vores angrebsspillere.
Midt i sættet satte de Lauren Stockstad ind for at serve. Hun hev 4 point hjem til Holte. Nicoline Fürstenberg blev skiftet ind som hæver og var den næste som skulle ned og serve for Holte. Hun servede 6 gode springsvæveserve, som var svære at modtage.
Sættet var ikke tilfredsstillende og endte 25-9 til Holte.
Samlet set var det en god kamp og vi spillede i flere perioder op mod Danmarks bedste volley hold. Vi er tilfredse med indsatsen, men kede af, at vi ikke kunne stoppe Holtes servestimme i andet sæt. Det ville nu have set godt ud på papiret, hvis vi have taget sæt.
Afslutningsfest
14. December 2009
Title: Afslutningsfest
Location: Nr.BoulevardSkole
Description:
Start Time: 00:00:19
Date: 2010-04-10
Trænermøde
14. December 2009
Title: Trænermøde
Location: Nr.BoulevardSkole
Description:
Start Time: 19:00:00
Date: 2010-03-30
End Time: 21:00:00
2DD: ASV – Silkeborg KFUM
14. December 2009
Title: 2DD: ASV – Silkeborg KFUM
Description:
Start Time: 15:00:00
Date: 2010-03-28



