Aarhus 1900 – ASV 2. div. damer (0-3)
28. February 2009
Det var et tændt ASV-hold, der stillede til start i årets fjerde kamp – lokalopgøret mod Århus 1900. Før kampen lå begge hold med 10 point midt i rækken, så der var lagt op til en direkte kamp om 5. pladsen.
Nogen tæt kamp blev det dog aldrig. Vi lagde ud i højt tempo og trak fra Aarhus 1900. Første sæt blev vundet 25-18 på stabilt spil.
I andet sæt blev der skruet op for blusset. Alting fungerede, og Aarhus 1900 fik kun 12 point.
Vi holdt koncentrationen i tredje sæt og vandt 25-17. Hele kampen spillede vi sammen som et hold og lavede kun få fejl. Der var meget flot spil. Især Tenna og Linda havde mange gode angreb.
Efter kampen var Martin Andersen særdeles tilfreds med holdet. Karin, der havde taget sine hvide lykkesokker på, blev valgt som kampens spiller.
Estisk:
See oli ASV naiskonna neljas kohtumine sel aastal – kohalik mäng Aarhusi 1900 naiskonna vastu. Enne mängu olid mõlemad naiskonnad kogunud võrdselt 10 punkti, nii et võitlus hakkas 5. koha pärast.
See polnud sugui mitte tasavägine lahing. Me alustasime kohe alguses suure tempoga ja asusime kiirelt juhtima kindla edumaaga Aarhus 1900 naiskonna ees. Esimese mängu võitsimegi seisuga 25-18.
Teiseks mänguks oli tempo üles kruvitud. Kõik töötas suurepäraselt ja loovutasime Århus 1900 naiskonnale ainult 12 punkti.
Keskendusime mängule, jätkasime heas konditsioonis kuni kolmanda setti lõpuni ja võitsime seisuga 25-17. Tegime vähe vigu ja võidule aitas meid kindlasti ka hea meeskonnatöö. Seal oli lihtsalt suurepärane mäng. Eriti Tenna ja Linda sooritasid palju häid rünnakuid.
Pärast võistlust oli treener Martin Andersen naiskonna mänguga väga rahul. Karin, kes on oli jalga pannud oma uued valged õnnesokid, valiti mängu parimaks mängijaks.
2. division Herrer: Aarhus 1900 – ASV 0-3
26. February 2009
ASV’s 2. div. Herrer har efter et par uger uden kampe et travlt kampprogram det næste stykke tid med 3 kampe på 9 dage. Dette blev indledt med lokalopgøret mod Aarhus 1900, med flere tidligere ASV’er på holdet. Kampen blev spillet på svømmestadion foran ca. 20 tilskuere, som fik en meget blandet kamp at se.
1. sæt
ASV starter i et højt tempo og kommer hurtigt foran. Nikolai Zangenberg bør fremhæves med flere solide vindere i starten af sættet, bl.a et kryds som bliver slået stejlt ned foran 3-meteren uden chance for 1900′s blokade eller forsvar. Tempoet sænkes dog noget gennem sættet og 1900 kommer mere med i kampen, dog uden at presse ASV. Ved stillingen 21- 15 til ASV kommer Hans Skov på banen i stedet for Thomas Stampe, og han hæver sættet sikkert hjem 25-20.
2. sæt
Tempoet og niveauet i kampen er faldet noget. Spillet på begge sider af nettet er noget rodet og upoleret med mange fejl. Dette blev bl.a. understreget midt i sættet, da 1900′s ene center vinder et angreb med albuen. ASV oparbejder sig dog en føring som holder sættet ud og det ender 25-20.
3.sæt
Det taktiske oplæg for ASV til 3. sæt var klart. Holdet skulle hæve niveauet, og der ville blive lavet en dobbelt udskiftning midt i sættet. Så var linjen lagt og det virkede, som om der var blevet hørt lidt efter. Der kom mere struktur på spillet på ASV’s side og man opbyggede hurtigt en komfortabel føring mod et 1900 hold som efterhånden havde opgivet at vinde kampen. Ved stillingen 17-11 til ASV kom den lovede dobbeltudskiftning og kampen vindes sikkert 25-19. 3-0 til de gode!
Alt i alt en kamp som blev vundet uden at ASV spillede prangende og hvor resultatet var det mest positive. Kampens spiller blev John Skriver.
Næste Kamp er Torsdag d. 26/2 kl 20.00 mod Ry i Den gamle stadionhal.
1. Division Damer Bedsted – ASV 2-3
25. February 2009
En lille søndagsgyser. Tidlig afgang fra Århus mod Bedsted med 9 spillere på farten og med solbrændt træner netop hjemvendt fra Argentina.
Det hele tegnede godt med de nye OL bolde, “god” Melodi Grand Prix musik, flot kampprogram, lineup med navneopråb og professionel fotograf.
Men, men, men hele dette setup fik desværre en ende da kampen blev føjtet i gang.
Det første sæt gik ok. En lidt sløv start, og vi kom aldrig ind i nogen rigtig god rytme, men vi vandt første sæt 25-17.
Da Helle er rejst på ferie til Thailand var Tine libero. Det gik rigtig godt. Der ud over måtte Camilla blive på bænken med “mave problemer”. :-) Camilla havde slået lidt for hårdt igennem til træning torsdag og havde forstrukket nogle mavemuskler.
I andet sæt gik det derimod ikke lige som vi havde forventet. Vi kom ikke rigtig i gang med vores glade volley og fejlene blev for mange. Sættet gik derfor til Bedsted med en velspillende Louise Kjærsgaard (25-18).
I 3. sæt kom vi igen med gode takter ind imellem. Kampen manglede i den grad tempo, men vi vandt sættet 25-19.
I 4. sæt faldt vi tilbage i hullet som i 2. sæt. Vi fejlede lidt på skift hele vejen rundt. Der manglede i den grad gejst og det fik store konsekvenser – vi tabte sætte 21-25.
Men heldigvis nåede vi op i gear til sidst i 4. sæt, så vi var helt klar til 5. sæt. Nu forstod vi endelig alvoren, og spillede rigtig godt og vandt 5. sæt 15-8. I 5. sæt kom vi i gang med vores eget spil med flow og energi, og endelig spillede vi som et hold gennem hele sættet.
Vores største problem gennem hele kampen var helt klart, at vores energi var alt for svingende. Noget mentalt bremsede os. Alt i alt fik vi en sejr og 2 point med hjem, men kom alligevel ud af det med lidt blandede følelser. Vi gav for mange point væk og vi formåede ikke at holde os nok det vores eget spil.
Som konsekvens af et mindre servepres og gode modtagninger fik vi i denne kamp centerspillet til at køre noget bedre end de forrige kampe. Det blev sat på plads med den sidste bold, som jeg vandt på centeren, og blev derfor kåret til kampens spiller.
Nina Gudmann Christiani
Caféaften fredag d. 27. februar fra kl. 20:00
24. February 2009
I 11. time inviteres der hermed til “After skii med Jägermeister” fredagscafé på fredag d. 27/2 i klublokalet på Nr. B.
Jens er langt om længe kommet hjem fra ferie, så han vil åbne ballet med et lille lysbilledshow om Argentinske øl :) og derefter berette lidt fra bestyrelsens arbejde. 1. Damer træner i hallen til kl. 20:00, og da de selvfølgelig ikke skal gå glip af showet starter vi ca. kl. 20:00. Eventuelle spørgsmål eller lignende rettes til 4. Damer og/eller bestyrelsen. Vel mødt til endnu en hyggelig fredag aften i “familiens skød” :)
Kontingent
23. February 2009
Kontingentfristen for anden halvdel af sæsonen 2008-2009 er forlængst overskredet. Desværre er det ikke alle medlemmer af ASV, der har følt sig forpligtiget til at overholde den.
Jeg skal på det kraftigste opfordre alle jer, der stadig har et økonomisk udestående med klubben, til at få det løst med det samme!
Du kan her på hjemmesiden, under menuen ‘klubben’ og ‘kontingent’, orientere dig om de forskellige satser samt hvordan du indbetaler kontingentet.
Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball
Aflysninger i Lille Stadionhal uge 9
23. February 2009
Grundet diverse arrangementer er træningen i Lille Stadionhal aflyst tirsdag d. 24. februar samt onsdag d. 25. februar.
Torsdag d. 25. februar spiller 1. division herre hjemmekamp i Lille Stadionhal, så her er træningen ligeledes aflyst.
Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball
Ærgeligt nederlag i DVBF-cuppen
19. February 2009
Ærgeligt nederlag i DVBF-cuppen.
Pga. sygdom, ferie og travlhed kommer dette kampreferat i en forsinket udgave.
Lørdag d. 24/1 drog vi af sted til Odense for at spille DVBF-cup finale. Vi skulle spille mod nogen unge gutter fra Gentofte. De var som vi havde forudset en flok drenge med god teknik og stort gåpåmod. Vores chancer lå primært i større rutine og på nogen punkter større fysik. Det skulle dog vise sig at de unge virkelig tog chancen denne dag og at vores manglende bredde og kondition ikke holdt i længden.
1. sæt. Vi kommer fint fra start, noget der ellers har været et problem i løbet af sæsonen. Vi fører det meste af sættet og er foran indtil de kommer op på 18-18. Gentofte laver en utrolig masse servefejl på deres springserver, men da vores tøse server ikke er meget bedre formår vi ikke at rykke fra og til sidst ender det endda med at vi taber 21-25.
2. sæt. Vi får en skidt start på sættet vi laver nogen dumme fejl og allerede ved stillingen 6-9 kommer John ind i stedet for Kim. Det skulle vise sig at være en god ide, han starter med at lave en perfekt modtagning og derefter hamrer han bolden i gulvet. Det fik sat gang i os vi kommer på 11-11. Vi kommer desværre bagud med 4-5 point igen, endnu engang kæmper vi os op, denne gang lykkedes det også at gå forbi og vi vinder sættet med 26-24.
3. sæt. Vi formår at tage den gode afslutning fra andet sæt med ind i dette sæt og Gentofte må tage time-out ved stillingen 11-8 til os. Det var åbenbart en god ide for vores føring skrumper ligeså stille. Kim får chancen på diagonalen men det er ikke nok og Gentofte hiver den hjem med 25-21.
4. sæt. Endnu et tæt sæt. Det lykkes os i løbet af fjerde sæt at skabe et fornuftigt forspring, ja vi var faktisk tæt på at kunne spare folk i løbet af sættet men den gik dog ikke. Vi vinder 25-23.
5. sæt. Vi får en god start i det korte sæt. Vi kommer foran 6-3 hvilket må siges at være en solid føring i femte sæt. Vi får det dog formøblet og er faktisk bagud 8-7 ved sidebyttet. Herefter går det galt, vores angreb falder fra hinanden, Kim slår ud, Niels kan ikke få ordentligt ram på bolden og jeg bliver lige pludselig blokeret. Vi taber 9-15 og falder trætte om på gulvet. En træls afslutning på en kamp der blev afgjort på marginalerne.
Busturen og festen om aftenen blev bare aldrig det den skulle have været.
Tak til de folk der havde taget turen til Odense for at se kampen og yde en fin opbakning.
På lørdag (21/2) kl.14 spiller vi lokalopgør mod Århus 1900 på svømmestadion.
Sættet der blev væk (ASV 2. Div. Damer – VK Vendsyssel 3-1)
15. February 2009
Med en fantastisk sejr og et bittert nederlag i bagagen i 2009 mødte vi op til kampen mod Vendsyssel med en stor hunger efter endnu en sejr og et håb om, at det ville lykkedes os at finde vores gode spil frem.
1. sæt starter imidlertid ikke helt som ønsket, og vi kommer hurtigt bag ud. Stille og roligt finder vi dog vores efterlyste gode spil frem, og vi får langsomt hentet os ind på modstanderne og kommer foran 21-17 (fra 17-17). Herfra kører vi sikkert sættet hjem 25-20.
2. sæt starter som 1. sæt sluttede, og vi får en komfortabel føring helt op til 21-11. Derefter husker vi ikke meget. Hvad det skyldes, er der stadig ingen, der kan svare på – vi ser blot et glimt af stillingen 22-22 og et vundet sæt (25-23).
Vi vågner op igen i midten af 4. sæt ved stillingen 8-8 og kører suverænt kampen i hus med sætcifrene 25-17.
Ved afstemningen om kampens spiller går der overraskende Gæt og Grimasser i den fra Coach Andersens side. Et herligt initiativ, som vi gerne ser gentaget ;-) Afstemningen bliver en tæt kamp mellem flere spiller, hvor undertegnede får den sidste afgørende stemme.
Vi holder nu en fortjent kampfri weekend og ser frem mod lokalopgøret mod 1900 d. 21. Februar.
Skrevet af Mette Larsen
Skadesplaget 1.H vandt dramatisk kamp
9. February 2009
ASV 1.H-Fortuna Odense 3-1 (19-25, 25-17, 25-20, 25-20)
Tirsdag aften spillede ASV 1.H mod Fortuna Odense. Det var faktisk vores første turneringskamp mod Fortuna, men vi mødte dem i kvartfinalen i pokalturneringen i september. Selvom vi vandt kampen dengang forholdsvis sikkert, synes vi Fortuna spillere ret godt, og det har undret os, at de i turneringen ligger i den tunge ende af tabellen.
Optakten til kampen var ikke for god. Der var afbud fra Sir Henrich, Calmar, John John, Bjørnen og vi vidste ikke om Diller ville nå tilbage fra København til kampstart. I løbet af dagen blev der gjort forsøg på at få Baze, Nick the Dick eller Holmeren til at møde op. De kunne dog ikke, så det endte med at dametræneren blev skrevet på holdsedlen. Kabalen gik op ved, at en halvskadet Wall spillede center mens Lund kom på kanten. Dermed havde vi et ganske udmærket hold til starten af 1.sæt…
Vi kom dog rigtig skidt fra start, og kom bagud 8-1, uden at vi på noget tidspunkt havde spillet bolden over på Fortunas banehalvdel. Vi kom dog lidt bedre med i løbet af sættet og var ved at få kontakt ved 13-16. Igen lavede vi dog for mange fejl og vi tabte 25-19. Fortuna pressede os meget med deres server, mens de vandt deres side-out alt for nemt over midten.
Da vi ikke havde de store muligheder for indskiftninger, måtte vi ændre på taktikken på holdet og indstillingen hos den enkelte spiller.
I 2.sæt følges holdene pænt ad, indtil vi slår et stort hul til 15-8 på Lunds skarpe server. Vi kører sættet sikkert hjem 25-17.
I starten af 3.sæt kommer vi igen bagud med 5 point. Vi får dog hentet Fortuna midt i sættet og vi kommer foran 19-15. Uden slinger i valsen vinder vi sættet 25-20.
ASV’s aldrende og efterhånden trætte hold gik ud til 4.sæt med en idé om, at det nok var en bedst at lukke kampen i dette sæt. Vi fik da også en 4-0 føring der dog blev hentet med det samme. Midt i sættet trak vi dog fra med godt servepres fra Diller. Samtidig var der suveræn opbakning fra tilskuerpladserne, først og fremmest anført af 1.D, hvilket betød at herrerne gav sig selv fuldt ud og vandt sættet sikkert 25-20 efter at have smidt lidt bolde væk til sidst.
Alt i alt ikke nogen smuk kamp, men den var sjov at spille, fordi vi gik fra at få røvfuld i første sæt til at køre de unge fra Fortuna over. Sejren og de to point betyder, at vi stadig fører 2.Div Vest, selvom vi har to udsatte kampe til gode.
Unite Århus d. 7. marts 2009
6. February 2009
Vi er mange som kender hinanden på tværs af klubberne i Århus, har spillet i mange år, og nyder at feste sammen til stævner, møder modstanderne i byen og fester til den lyse morgen….
Derfor syntes vi det er på tide at samle klubberne i Århus til en stor fest og fejrer at Århus har de bedste og festligste volleyballspillere.
Vi vil derfor gerne indbyde til denne fest den 7. marts 2009, kl. 19 til spisning, fest og dans…og hvis vi er nok deltagere, har vi et band til at trykke den af for os. Pris for fest og middag kr.150.
Dog er der begrænset plads til spisning og derfor kan man ligeledes slutte sig til efter kl. 21,30 for den nette pris af 60 kr.
Stedet for festen bliver i Århus-området, men afhænger af antal deltagere. Nærmere information kommer senere
Hvert hold betaler samlet. Venligst send holdets kontakt oplysninger til nedenstående.
Der vil være billige barpriser!
Vi glæder os til at se Jer til festen…
SU. 20. februar og gerne tidligere.
Kontakt ASV; Birgitte Rossen, Birgitte rossen @ hasbro dk ; Mobil. 40382103


