Nyhedsbrev
January 30, 2009
Dette er det tredje af i alt fire nyhedsbreve, som du vil modtage i løbet af denne sæson. Her vil bestyrelsen informere om klubbens situation generelt, vigtige beslutninger og kommende arrangementer.
Klubben
Vi er nu i gennem halvdelen af sæsonen og det er tid til at gøre status – og lad det være sagt med det samme – der er grund til optimisme – ja, det går rent faktisk rigtig godt!
Holdene
Vores 2. division herrer ligger til pt. til oprykning og lad os håbe at det lykkedes at få dem i 1. division. Vores 1. division damer ligger pt. lige uden for oprykning til eliten, men med en solid indsats i foråret er en oprykning inden for rækkevidde.
I kredsafdelingen har vi i år modtaget mange nye spillere, både herrer og damespillere, hvilket vi er utrolig glade for. Endvidere har mange spillere i denne sæson skiftet hold, hvilket betyder at mange af de ‘etablerede’ hold fremtræder som næsten nye. Set i lyset heraf klarer vores kredshold sig godt i turneringen og med den indsats spillere og trænere har leveret i foråret, så er der grund til at være overordentlig tilfreds med udviklingen i kredsafdelingen.
Vi har tidligere annonceret en kampagne, der skulle lokke flere herrespillere til klubben. Den har vi besluttet at udskyde til næste sæson, da vi pt. ikke har kapacitet til flere spillere. Vi mangler med andre ord både trænere og haltider. Vi håber naturligvis at vi kan skaffe flere (og bedre) haltider til næste sæson, så indtil da er kampagnen sat i bero.
Motionsafdelingen er blevet udvidet med et enkelt hold, M4. Holdet består af fortrinsvis unge spillere, der er startet i klubben i år. Det er vores håb at vi kan starte endnu et motionshold i den kommende sæson, grundet iværksættelsen af vores familievolleykoncept. Familievolley skulle gerne med tiden udvikle sig til samme succes som Introkonceptet. Hvor introkonceptet primært henvender sig til studerende, så henvende familievolleykonceptet sig til hele familien. Vi håber at vi ad den vej med tiden kan skaffe flere spillere til vores motionsafdeling og forhåbentlig unge spillere til en kids- og ungdomsafdeling.
Placeringer
Sådan ligger vores hold lige nu:
1. Division damer: 3. plads ud af 12
2. Division damer: 5. plads ud af 9
2. Division herrer: 1. plads ud af 10
Danmarksserie damer: 6. plads ud af 10
Danmarksserie herrer: 8. plads ud af 9
Jyllandsserie damer – I: 6. plads ud af 10
Jyllandsserie damer – II: 7. plads ud af 10
Jyllandsserie herrer: 7. plads ud af 10
Serie 1 – I damer: 5. plads ud af 10
Serie 1 – II damer: 7. plads ud af 10
Serie 1 herrer: 6. plads ud af 10
Mix-A – Fører den interne turnering
Motion 2 – Ligger efter sigende nummer 3 i den interne turnering
Motion 3 – Ligger efter sigende nummer 2 i den interne turnering
Motion 4 – Deltager pt. ikke i den interne turnering
Økonomi
Også økonomisk ligger vi lunt i svinget og det på trods af at vi har taget nogle drøje hug undervejs.
Ved indgangen til sæsonen 2008/2009 var klubbens samlede gæld på ca. 150.000 kr., fordelt på tre store kreditorer, Atletion, Århus Kommune og DVBF. Vores umiddelbare håb var at Århus Universitet ville være garant for vores gæld, men vi blev sendt til tælling da de blankt afviste vores låneansøgning.
Igennem en voldsom besparelse og en kraftig opprioritering af Introkonceptet er det lykkedes os, at finde tilstrækkelige midler på denne sæsons budget til afvikling af gælden ved såvel DVBF som Århus Kommune. Tillige har vi indgået en aftale med Atletion, der muliggør en afvikling af gælden i indeværende og næste sæson. Vi har desuden sendt endnu en ansøgning til Århus Universitet i håbet om, at de, på baggrund af de tiltag vi har foretaget, vil kigge mere gunstigt på en fornyet låneansøgning.
På baggrund af halvårsregnskabet har vi justeret budgettet for den resterende del af sæsonen. Den glædelige nyhed er, at budgettet udviser et lille overskud på ca. 4.000. Dette skyldes ikke mindst jeres engagement og vilje til deltagelse i forskelligt arbejde for klubben, f.eks. ved Grøn Koncert, hvor vi tjente 4272 kr., DHL-stafetten, hvor vi tjente 3600 kr., og Århus Festuge, hvor vi tjente 4940 kr.
I denne forbindelse skal også nævnes den store opbakning I har vist ifm. de fester og caféaftener, der er blevet arrangeret i løbet af det sidste halve år, for udover at det er med til at bidrage til den almindeligt gode og ind i mellem helt ualmindeligt gode stemning i klubben er det jo også noget, der hjælper på økonomien. Således indbragte oktobermåneds caféaften 2776 kr., Julefesten 6975 kr. og opstartsfesten ikke mindre end 8642 kr. Desuden er der solgt for 6805 kr. i almindeligt salg inkl. holdenes individuelle julefrokoster fra klubhuset. Godt gået til alle arrangører og deltagere!
Endvidere har vi, som oplyst på hjemmesiden, oprettet en egentlig økonomiafdeling. Ud over en tættere økonomisk opfølgning på foreningens økonomi, skal afdelingen også rette større opmærksomhed mod de tilskudsordninger, legater og fonde, der kan være med til at støtte op omkring ASVs økonomi.
Som rosinen i pølseenden i denne sammenhæng skal nævnes Nytårsstævnet, som indbragte ikke mindre end min. 30.000 kr.
Drift
Vi nedsatte i denne sæson en driftsafdeling, hvis opgave var at varetage den daglige drift af foreningen. Dels for at skabe en mere overskuelig organisation, men tillige for at sikre at alle opgaver også blev varetaget. På trods af et par startvanskeligheder, så er driftsafdelingen særdeles velfungerende. Personligt er jeg glad for at det er lykkedes på så kort at gennemføre en så radikal ændring af foreningens organisation, som der her er tale om. Det skyldes ikke mindst de personer, som sidder i driftsafdelingen.
Haltider
Ansøgningsfristen for haltider 2009-2010 sæsonen var 15. januar. Vi har på grund af vores vækst og ansøgt kommunen om langt flere og langt bedre haltider i den kommende sæson. Vi har i vores ansøgning argumenterer for hvor mange aktivitetstimer vi forventer at lægge i sæsonen 2009-2010 og hvor stor kapacitetsudnyttelse vi er i stand til at levere. Det siger sig selv at 36 volleyballspillere fordelt på tre tværgående baner giver en bedre haludnyttelse end mange andre sportsgrene. Indtil videre har vi ikke hørt fra Århus Kommune, men vi håber det er udtryk for at vi har givet dem noget at tænke over.
Dommere
Som altid er jeg nødt til at gøre opmærksom op på at ASV fattes dommere. Vi trækker pt. et enormt stort læs på de få personer, der pt. har en dommeruddannelse. Vi pusler derfor med tanken om at udnævne personer næste sæson, der SKAL uddanne sig! Det kan ikke passe at vi hvert år betaler op i mod 15.000,- i bøde til DVBF bl.a. på grund af manglende dommere.
Arrangementer
Siden sidst har vi afholdt klubbens første Caféaften og en Julefrokost, begge med dundrende succes … og hvor er det dog FEDT at se, at så mange ASV’ere dukker op til de forskellige arrangementer der afholdes. Det betyder meget for det sociale liv i klubben.
Nytårsstævnet er afholdt og selvom vi tidligere har takket de involverede, så kan det ikke gøres nok! I har leveret en fantastisk indsats og afviklet et stævne af højeste klasse – det er ganske enkelt imponerende. Ja, gu fanden er der ting, der kan gøres bedre, men sådan er det altid. I stedet for at hænge os i de små svipsere, der var, så synes jeg vi i højere grad skal glæde os over, at vi skabte et fantastisk stævne for over 300 deltagere.
Til sidst skal det lige nævnes hvilke arrangementer, vi har at se frem til i den kommende tid:
- Caféaftener 30. januar – yderligere datoer for de to sidste Caféaftener i februar og marts følger snarest på kalenderen på hjemmesiden
- Afslutningsfest d. 11. april
- Motionsafslutningsfest d. 2. maj
Hvis I har spørgsmål der angår dette nyhedsbrev eller klubben generelt er I naturligvis meget velkomne til at kontakte bestyrelsen.
Med venlig hilsen og med ønsket om en fortsat god sæson til alle
ASV´s bestyrelse:
Formand: Jens Højriis Aarup, tlf: 51 26 37 62
Næstformand: Stine Grotkjær, tlf: 51 89 15 85
Bestyrelsesmedlem: Lene Gudiksen, tlf: 40 91 47 14
Bestyrelsesmedlem: Morten Morthorst, tlf: 61 77 34 31
Kasserer: Tine Madsen, tlf: 20 66 21 67
Suppleant: Hans Erik Sørensen, tlf: 50 91 98 27
Suppleant: Anna Busch Nielsen, tlf: 86 19 54 40
Webmaster søges
January 29, 2009
ASV´s webmaster igennem længere tid Michael Lajlev har desværre valgt at trække sig fra posten. Det betyder, at det er nu chancen er der, hvis du har tid og lyst til at gøre en vigtig indsats for klubben. Som det meste andet arbejde i ASV er indsatsen frivillig.
Som webmaster bliver du bl.a. ansvarlig for driften af klubbens hjemmeside. Det er ikke nødvendigt at have kendskab til programmering, dog bør man have kendskab til eller lyst til kendskab til Wordpress som CMS.
Hvis du har spørgsmål til posten som webmaster eller du er interesseret i at påtage dig den, kan du sende en mail til formand @ asv dk.
Kom til fastelavnsfest i ASV!
January 28, 2009
Fredag d. 30 Januar kl. 19.00 begynder fastelavn i ASV med en fantastisk Caféaften på Nr. B. Der vil være langbenede piger, slagkraftige fyrer, masser af drinks og god musik!! Så mød op hvis du er klar på spas og løjer med dine volleyvenner. ![]()
Aftenen starter med en ca. en halv times info fra bestyrelsen til de interesserede – herefter tager de arrangerende hold over.
Kom glad. Hilsen M2 og 6D
Invitation til stævne i Frankrig
January 28, 2009
Vi har modtaget en invitation til et volleyballstævne for studerende i Paris. Den kan læses nedenfor. Hvis nogle hold skulle være interesserede i eventuelt at deltage har jeg lidt flere informationer liggende, som jeg kan videresende.
Eurocup Paris 2009
Let’s
MEET TO COMPETE
7th of May – 10th of May 2009
Sports and Networking For Europe’s Up-and-Coming
BY INVITATION ONLY
Who?
The “Association Sportive”, our Student Sports Union at Sciences Po Paris, organises and manages an annual European sports meeting - the Eurocup Paris – in and around France’s capital city.
What is it about?
We organise competitions and tournaments in 5 team and 2 individual disciplines:
- basket-ball
- football
- handball
- rugby (XV)
- volley-ball
- fencing
- tennis.
For whom?
Every year, 10 to 15 Sciences Po partner universities participate in this meeting. This means up to 800 sporty students gathering in Paris from all the top European schools and universities!
BE A PART OF IT – COME TO PARIS!
Are you…?
- a Student Sport Service or Association at one of our partner universities and received this invitation?
- able to gather enough teams to compete in at least 3 of our disciplines?
- willing to spend about 100 € per person for a four-day stay in Paris, meals, hotel, sports infrastructure and several social events included?
- as enthusiastic as we are on peaceful competition in sports to foster mutual understanding and the forging of a European identity among students?
If you are…!
- please submit your application form as soon as possible as indicated by the guidelines on the back of this brochure.
- please take care of the few administrative and financial matters in order to join us: search for team sponsors to back your trip, talk to your university administration about missing classes, etc…
- GET READY FOR ONE OF THE GREATEST MOMENTS OF 2009
Formanden tager på ferie
January 28, 2009
Jens tager på ferie i morgen og efterlader mig ved roret i den næste måneds tid. Instruktionerne har været mange, så jeg tror, jeg er godt rustet til endelig at træde i karakter som næstformand, men skulle ekspeditionstiden alligevel være lidt længere end sædvanligt håber jeg, I vil bære over med mig.
Spørgsmål, kommentarer, gode forslag osv. kan som altid mailes til formand @ asv dk og skulle der være noget, der haster, kan I ringe til mig på tlf. 51 89 15 85.
Venlig hilsen
Stine Grotkjær
Kampreferat Internt stævne 23 januar
January 27, 2009
Efter en del rod omkring nøgler til både net og bolde, kom vi i gang med kampene. Der blev spillet megen pæn volley, og humøret var godt. Mix A vandt igen sine to kampe trods svingende kvalitet i spillet, og M2 og M3 vandt hver en kamp.
Kun to hold stillede med spillere nok til også at få dommerpoint, nemlig Mix A og M2, så sørg for at tromme spillerne sammen til næste kampdag, alle hold!!
Trine Østergaard
1. division damer Næstved – ASV 1-3
January 23, 2009
Sejr i velspillet kamp mod NæstvedNæstved – ASV 1. damer: 18-25, 22-25, 25-21 og 25-18
Forårets anden kamp blev en lang og rigtig sjov udekamp mod Næstved. Når man nu skal køre til Sydsjælland og bruge en hel dag på at spille kamp, så er det perfekt med en ordentlig fight, og det fik vi.
Næstveds trup er lille, blot seks spillere, men karakteriseres af forrygende god fighterevne, stor rutine og sammenspillethed. At ingen af holdene ønskede at smide unødvendige point væk kom til at præge spillet kampen igennem, som var generelt velspillet med mange lange dueller, hvor begge hold formåede at samle ellers umulige bolde op. Vores forsvar og modtagning var rigtig godt i lange perioder, og muliggjorde en rigtig god variation i hævningerne fra Iben.
Vi vandt de første to sæt relativt sikkert 25-18 og 25-22. Vi startede ganske vist meget beskedent, kom bagud 0-6 i første sæt, men uden den store panik fik vi arbejdet os op igen til sætsejr 25-18. Andet sæt var et mere lige sæt, og først i midten af sættet fik vi skabt lidt afstand med et par gode serveserier af Anna Bak og Suzanne. Næstved nærmede sig i slutningen af sættet, og Jens som ellers et par gange i løbet af de første sæt havde hoppet begejstret rundt på sidelinjen måtte dulme nerverne med en time-out. Det lykkedes dog først at bryde deres serv et par bolde efter, hvorefter vi kørte sættet hjem.
Tredje sæt blev det umulige sæt, som det så ofte gør: vi kom alt for hurtigt bagud, men selvom vi kom godt tilbage og næsten var med midtvejs i sættet, så lykkedes det Næstved at snuppe sættet for næsen af os.
Sidste sæt blev kampens hurtigste. Næstved-spillerne virkede en smule trætte og opgivende, og selvom vi fulgtes ad et godt stykke ind i sættet, så virkede det som om sejren var inde for rækkevidde, og vi kunne spille uden de store nerver.
Et par herlige bolde blandt mange skal nævnes: Suz står i en forsvarsaktion, og der bliver loppet (øhhh… loopet… lobbet… lårbet!) en bold ned midt spanden. I absolut sidste øjeblik når hun frem til den og løfter bolden i spil med den fladeste mest langstrakte pandekage.
Camilla stod for dagens anden detalje: Igen blev vi fanget af et lop, denne gang en bold som lige akkurat sejlede over vores blokade. Camilla så det, og med en meget hurtig enarmet opsamling blev bolden nået. Bolden gik retur til Næstved, og to berøringer og en backspike senere var vi klar igen til at bygge vores angreb op. Efter et perfekt fremspil og en god hævning til Camilla på backspike blev bolden hamret ned på den sydsjællandske banehalvdel. Sådan! Det er den slags, som burde kunne ses i slow.
En time og 36 minutter efter kampstart kunne Iben sætte bolden i spil til det sidste point. Vi vandt 3-1, mistede et sæt i forårets kapløb om oprykning, men kan alligevel kun være tilfredse. Kampens spiller og vinder af kampreferatet blev Anna Busch Nielsen.
ASV 1.H vandt topkamp
January 22, 2009
ASV’s bedste herrehold viste sig at være i topform til sæsonens vigtigste kamp i 2.division. Det var ikke bare et lokalopgør mod vennerne fra Lyseng, men også en kamp om hvilket af de to tophold, der skulle tage føringen i 2. division. Holdet var allerede før lørdag opsat på at skulle spille en svær kamp, hvor der skulle kæmpes for alle bolde. Samtidig stillede ASV uden holdets højeste og hårdest slående kantspiller Marius (aka Tårnet).
1.Sæt) I 2/3 dele af første sæt var kampen præget af, at de to hold følte hinanden lidt på tænderne. Generelt fungerede ASV’s modtagninger og forsvar rimeligt og ved 16-17 til ASV er Lyseng ikke i stand til at følge med længere og sættet går til ASV 25-19.
2.Sæt) I anden sæt kom ASV knap nok fra start (1-1), før holdets spillende træner Henrik (aka Coach), ligger på gulvet og vrider sig i smerte, med en god gammeldags forstuvet fod. Heldigvis er John (aka Traktor) klar til at komme ind og viser i de følgende sæt, at han er fuldt ud i stand til at gøre hvad en kantspiller skal, nemlig smadre bolde i gulvet. ASV er dog en smule rystet og det udnytter Lyseng til at bringe sig foran 4-1. Men ASV er et hold der kæmper og i anden halvdel af sættet ligger vi igen side om side med Lyseng, der dog trækker det længste strå til sidst og vinder sættet 25-23.
3.Sæt) Vi fortsætter det gode spil fra sidste halvdel af 2. sæt, og stopper gang på gang Lyseng med velplacerede blokader, godt forsvarsspil og gode angreb. Samtidig laver Lyseng en del halvdårlige modtagninger, og de formår ikke at vinde deres angreb som enten bliver skudt ud, blokket eller samlet i forsvaret. Efter først serverunde er ASV foran 14-6 og sættet bliver lukket 25-16 til ASV inden anden serverunde er omme.
4.Sæt) Fjerde sæt blev et sæt hvor begge hold helt frem til 18-19 til Lyseng kæmper om at få overtaget. ASV foertager her en taktisk udskiftning i bagkæden og Jesper (akaThe Wall) med nr. 12 på ryggen kommer ind for at serve og sender ASV i spidsen med 5 velplacerede server. ASV er nu foran 23- 19, men Lyseng er ikke et tophold for ingenting og hiver med de sidste krampetrækninger endnu 3 point hjem, inden Lysengs kantspiller skyder bolden ud over baglinjen, hvormed sættet lukkes 25-22 til ASV
Generelt en rigtig god kamp af mange spillere på ASV’s hold, hvilket også gav sig til kende på stemmesedlerne i omklædningsrummet lidt senere. Hele 5 spillere bliver nomineret til kampens spiller, hvilket siger meget om spillernes indstilling til denne kamp. Kampens spiller blev ASV’s lille diagonal Morten Morthorst (aka The Fighter)
Sæt cifre:
ASV – Lyseng
25 – 19
23 – 25
25 – 16
25 – 22
Festaften i ASV!
January 21, 2009
Selvom den store bustur til Odense ikke blev til noget, drager holdet alligevel ned og vinder cuppen!
Vi fester hele vejen hjem og fortsætter i klublokalet på Nørre Boulevard fra ca 23.00…
Du er selvfølgelig mere end velkommen til at slutte dig til festen på Nørre Boulevard, hvor der vil være højt humør og god musik til langt ud på natten!
Mvh Henrik
2 division damer: ASV -Lyseng IF
January 19, 2009
Et stærkt ASV hold var klar fra start og lagde godt fra land med en føring på 9-1 i første sæt. Der var godt servepres, og det unge Lyseng hold kunne ikke modtage vores lange server, hvilket resulterede i lange stimer. Der var kun 5 ASV’ere, som nåede at serve, så vi nåede ikke engang en fuld rotation i første sæt, som blev vundet 25-15.
Fra starten af andet sæt bliver der lavet et par udskiftninger, og ind kommer Winnie, som ligger et godt angrebspres og Lise, som lukker sættet med en formidabel stime på 9 server i træk. Andet sæt ender dermed 25-15 ligesom første sæt.
I 3. sæt bliver ASV sat under lidt mere pres, men med nogle velplacerede bolde holder vi os sikkert inde i kampen, og sættet ender 25-17. Det blev dermed en 3-0 sejr til et velspillende ASV hold, hvor alle spillere var på banen og leverede en sikker og god præstation. Det skal dog lige nævnes, at sejren blev godt hjulpet på vej af et vildt publikum bestående primært af ASV’s 2. Division herrer.
Kampens spiller blev Linda, som dermed skal sørge for, at den lyserøde ASV delfin får et par gode uger, indtil den går videre næste kamp. Efter kampen fik Astrid desuden en præmie for at være den spiller, som havde det bedste fremmøde til træning i efteråret 2008. Præmien var en flot bog med volleyball øvelser skrevet af vores træner Martin Andersen.
Skrevet af Linda Holm



