ASV’s bedste herrehold tog onsdag hul på årets sæson med en 3-1 sejr ude i pokalkvartfinalen mod Fortuna Odense.

Kampen bød på drama allerede inden dommerens første fløjt, da ASV’s libero forstrakte skulderen under opvarmningen. Til holdets lettelse meldte liberoen sig dog klar da kampen blev fløjtet i gang.

I første sæt fik hjemmeholdet især at mærke hvad det ville sige at spille overfor ASV’s  blokadeforsvar. Halvvejs inde i sættet fra omkring stillingen 15-12 var dette stærkt medvirkende til at ASV kunne trække afgørende fra og tage sættet 25-17.

I andet sæt havde Fortuna taget ved lære af første sæt og begyndte at hæve bolden længere fra nettet og slå bolden højere. Dette gav Fortuna føringen, som de holdt gennem hele sættet. Ved stillingen 15-12 til hjemmeholdet slog de tilmed et alvorligt hul med en stime til 21-12 til stor begejstring for det veloplagte hjemmepublikum. Ved denne stilling foretog ASV en taktisk dobbeltudskifting, der pustede nyt liv i holdet, der formåede at komme hæderligt tilbage i sættet, der dog sluttede 25-19 til Fortuna.

Selvom det ikke var nok til at tage andet sæt blev det genfundne momentum bragt med ind i tredje sæt hvor ASV tog en solid føring fra start. Med stærkt modtagnings- og forsvarsspil og et hjemmehold med en høj fejlprocent kunne ASV tage sættet overbevisende med cifrene 25-15.

Fjerde sæt startede som en fortsættelse af tredje og  ASV kunne således bringe sig solidt i front og ved stillingen 15-10 så kampen ud til at være afgjort. ASV slækkede lidt på tøjlerne og tillod Fortuna at komme tilbage og udligne til 16-16. Her syntes ASV’s coach at grænsen for gavmildheden var nået og tog timeout og foretog udskiftning. Efter dette indgreb var der ikke længere nogen slinger i valsen for ASV, der fra stillingen 17-17 rykkede fra og lukkede kampen med 25-18.

ASV’s herrer bragte sig hermed i pokalsemifinalen.
ASV     Fortuna Odense
25     17
19     25
25     15
25     18

Kampens ASV spiller: Jesper (The Wall) Thomsen

    ASV Volleyball Lajlev ... 23. September 2008 22:31

    Godt ået drenge, glæder mig til at have fornøjelsen af at spille sammen med the wall!