Som oplyst i seneste nyhedsbrev har vi i bestyrelsen igennem et stykke tid overvejet oprettelsen af en økonomiafdeling. Denne afdeling er nu er realitet.
Afdelingen tegnes af Tine Madsen (klubbens kasserer), Caroline Mach, Astrid Andersen og Hans Erik Sørensen.
Årsagen til oprettelsen af afdelingen er, at kassererfunktionen i ASV er vokset ud over kanten. Kassererfunktionen har således varetaget bogføring, halvårsregnskab, årsregnskab, budget, tilskudsansøgninger og økonomiske ad hoc opgaver – og det er meget at forlange af én person på frivillig basis. Når vi endvidere forestiller os en øget og tættere opfølgning af klubbens økonomi, så bliver opgaven ganske enkel umulig.
Med oprettelsen af økonomiafdelingen skulle vi fremover gerne sikre os, at vi kan reagere med rettidig omhu, såfremt klubbens økonomiske situation kræver det. Samtidig er det mit personlige håb, at vi kan skabe større kontinuitet indenfor området, så eventuelle udskiftninger i afdelingen indebærer en minimal risiko for foreningen.
Oprettelsen af afdelingen skal endeligt vedtages af næste generalforsamling.
Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball


