Hjælp til AUS’ Idrætsdag og Danmarks Største Fredagsbar
23.08.08 · Udskriv
På samme måde som sidste år samarbejder Aarhus Universitetssport (AUS) med De Studerendes Råd og Laug (SRL) om at arrangere Idrætsdag og Danmarks Største Fredagsbar for studerende ved Aarhus Universitet. Et arrangement med omkring 6000 deltagende, hvor ca. de 1000 deltager i idrætsdagsaktiviteterne.
Dagen indledes med Idrætsdag fra kl. 10 til ca. 17 og fortsætter med diverse fredagsbare, som er åbne fra ca. kl. 13 til 24. Om aftenen spiller blandt andre Tennis, Tv-2 og Nik & Jay.
AUS’ Idrætsdag er en enestående mulighed for klubben for at tiltrække nye spillere og derfor stiller ASV med frivillige til arrangementet. I år har vi brug for ialt 15-17 personer.
Hjælper til Idrætsdag og Danmarks Største Fredagsbar (10-12 personer):
Som hjælper på selve idrætdagen skal du møde op kl. 7.00 fredag d. 12. september. Tjansen indebærer at sætte 4-5 baner op om morgen, og i løbet af dagen sørge for, at interesserede kan stifte bekendtskab med volleyballspillet og ASV samt selv at spille lidt med og sørge for at folk har det sjovt.Vi lånt op til 5 baner af ABC1900 som skal afhentes og afleveres samme dag. Desuden skal hjælperne til Tjans 1 tage en 3-timers barvagt – enten fra kl. 18-21 eller fra kl. 21-24 om aftenen på selve idrætsdagen.
Oprydning (5 personer):
I løbet af lørdag og søndag efter idrætsdagen skal du hjælpe til med oprydningen. Alle idrætsforeninger under AUS, stiller lige som os med 5 mand, så der er rigeligt med folk, og derfor vil oprydningen max tage 5-6 timer. Om I kan hjælpe lørdag eller søndag er lige godt.
Fest for de frivillige
Som en lille bonus og tak-for-hjælpen bliver der afholdt en fest for alle frivillige lørdag d. 4. oktober. Desuden får alle medhjælpere, uanset om man deltager i Idrætsdagen eller i oprydnigen, 7 øl-billetter & 2x mad-billetter og morgenmad på idrætsdagen.
Hvis du har lyst og mulighed for at deltage …
… så kontakt Henrik Østergaard på +4551743302 eller på mail: henrik_yo @ hotmail com. Du behøves ikke at kunne deltage hele tiden, så hvis du for eksempel kun kan deltage noget af fredagen eller kun om søndagen, er det helt fint. Vi skal bare være nok.
Jens Højriis Aarup
Formand



Kommentarer
Læg en kommentar