Fotografer søges
October 27, 2008
Kære ASV medlemmer.
I ASV prøver vi hele tiden at udvikle og forbedre klubbens informationsmatriale. I den forbindelse har vi brug for nogle kvalitetsfotos. De kan f.eks. indeholde close up spilsituationer, klubliv eller lignende.
Det er vigtigt i forbindelse med rekrutering af nye medlemmer at de kan se hvad det er for nogle gode oplevelser vi kan tilbyde i ASV.
Så tag dit superkamera med til næste træning, kamp eller julefrokost og send de billeder som du og dit hold gerne vil dele med klubben til webmaster @ asv dk .
På forhånd tak, ASV Volleyball.
Dommerkursus … Jo, det vedrører lige præcis dig!
October 27, 2008
DVBF (Dansk Volleyball Forbund) har udbudt et A og B dommerkursus i Århus, for at dæmme op for manglen på dommere. Indtil videre har tre spillere fra Århus 1900 meldt sig til … ingen fra ASV. Kan det virkelig passe?
For dommeruddannelser gælder at klubben betaler dine kursusudgifter, efter forudgående aftale. Endvidere er dommergerningen lønnet, og pengene fra hver dømte kamp ryger direkte i din lomme.
Midtjysk Volley (MVBK) ændrede, op til denne sæson, reglerne for kampafvikling af kredskampe, hvilket betyder at klubberne nu selv skal stille med dommere til hjemmekampe. Hvis ikke hjemmeholdet kan imødekomme dét, aflyses kampene og hjemmeholdet dømmes som taber. Som situationen er I øjeblikket har ASV ganske enkelt ikke dommere nok til antallet af kredshold. Og såfremt vi ikke skal ende med en række skrivebordsnedelag, er det vigtigt, at du tager uddannelsen.
B-dommerkurser:
4. og 12. november 18.30-22.30 i Århus.
Du kan læse mere om kurset her.
A-dommerkurser:
18. og 20. november 2008, kl. 18.30-22.00 teori, Vejlby-Rissskov Hallen, Århus
7. december praktisk prøve, Vejlby-Rissskov Hallen, Århus
Du kan læse mere om kurset her.
Der er tilmeldingsfrist senest 14 dage før kursusstart. Tilmelding skal ske til clb @ volleyball dk hvor du bedes oplyse navn og klub.
Skynd dig at melde dig til.
Med venlig hilsen
Jens Højriis Aarup
Formand
Tlf: +4551263762
VK Vendsyssel – 2. Division damer [3-0]
October 26, 2008
VK Vendsyssel – ASV 3-0 (25-21, 25-20, 25-18)
Sæsonens 3. kamp var sat i det nordjyske mod de rutinerede ræve fra Vendsyssel. Efter sidste kamps nederlag mod Skovbakken var vi virkelig opsat på at indkassere point til kontoen og da Vendsyssel mødte op uden udskiftere og med spillende træner gav dette blod på tanden – måske kunne slå dem på kondien…
Med 9 spiller klar til kamp var rammerne sat til en spændende dyst.
1. sæt var præget af lange dueller, som Vendsyssel desværre var bedre til at afslutte end vi var, og sættet endte 25-21. I 2. sæt fik Vendsyssel brug for deres timeouts. Sættet blev overordnet en gentagelse af første sæt, hvor de kom klart bedst fra start, men efter vores time out ved 13-21, kom vi tilbage i kampen og Vendsyssel fik brug for deres anden time out, hvorefter de dog vandt sættet 25-20. I 3. sæt kom vi igen først for alvor ind i kampen, da vi var bagud 10-20. Vi reducerede deres føring, men sættet endte til deres fordel 25-18.
Alt i alt var kampen præget af gode dueller og et godt servepres fra begge hold. Men til trods for at vores modtagninger var betydeligt forbedret og det generelt var godt spil over hele linjen var det ikke nok til at afgøre nogle af sættene til vores fordel. Med andre ord bar kampen præg af, at vi var fokuserede og godt servende når Vendsyssel var langt foran, men på intet tidspunkt nok til at vende kampen.
Kampens spiller blev Catja Mosgaard.
Skrevet af Catja Mosgaard.
Ry VK – 2. Division herrer [0-3]
October 26, 2008
Marius var på sin gamle hjemmebane – familien var på lægterne og mor havde bagt kage til vinderholdet – da vi spillede mod Ry onsdag aften d. 21. oktober. Kampen blev en dyst, som kom til at vise både vores top- og vores bundniveau, og hvor Marius tydeligvis vidste, hvilken fremragende kage, der var at kæmpe for. Når vi ramte topniveauet, spillede vi klart bedre end Ry. Men bundniveauet var ikke godt nok til at følge med modstanderen, og derfor var vi bagud i dele af kampen. Heldigvis formåede vi at løfte spillet når det gjaldt, og vi kom hjem med en 3-0 sejr.
Første sæt kom i hus uden de store problemer. Modtagninger og side-outs var ikke alt for stabile, men et godt servepres – Marius lavede 4 point i sin første serverunde – og godt forsvarsspil sikrede en komfortabel føring fra start til slutresultatet 25-17.
Andet sæt var mere jævnbyrdigt. Ry spillede klogt og varieret angrebsspil med mange – alt for mange – vellykkede lops. Efter en time-out ved stillingen 18-16 valgte vi at opprioritere at dække de lops af i forsvaret og sættet kom hjem med 25-22.
Tredje sæt blev en rigtig gyser. Efter en udmærket start ramte vi et bundniveau, hvor der ikke var meget der fungerede. Blokaderne fik ikke fat i meget, forsvarsspillet var tamt og når vi endelig havde vundet en bold var modtagningerne for dårlige. Ry kom foran og førte 18-14, da vi tog en time-out og en dobbeltudskiftning. Det fik vægten i spillet til at vende, men vi var stadig bagud 19-22, da vi for alvor fandt topniveauet. Ikke mindst takket været Marius, der (måske med tanke på vinderkagen?) gik foran og trykkede igennem i angrebsspillet og deltog i et stabilt blokadespil, lykkedes det at indhente Ry ved stillingen 23-23. Og så tog vi også de sidste to pinde hjem til 25-23.
Alt i alt var det fortjent at vi fik lov at dele vinderkagen. Tak for den!

Dette kampreferat er skrevet af holdets center og kampens spillere Simon Calmar Andersen
Skovbakken – 2. Division damer [3-0]
October 23, 2008
Skovbakken – ASV 3-0 (25-13, 27-25, 26-24)
Sæsonens anden kamp var på udebane mod Skovbakken. Vi (ASV) havde ikke trænet den sidste uges tid pga. lukkede haller, samtidig stillede vi kun op med 7 spillere plus en skadet og en syg på bækken. Med dette udgangspunkt så det ikke for godt ud, indtil Skovbakken mødte op uden træner og første hæver, så blev forventningerne straks skruet højere op, men kampforløbet kom til at se anderledes ud i forhold til vores forventninger.
1.sæt endte 25-13 til Skovbakken, og sættet var kendetegnet ved mange servefejl fra vores side og rigtig god servepres fra Skovbakken.
I 2. sæt var Skovbakken igen foran fra starten, men til sidst blev det rigtig spændende, da vi indhentede dem ved 23-23 og kom foran 25-24. Desværre havde Skovbakken de gode servere på deres side, og sættet endte 27-25 til Skovbakken.
Efter en tæt 2. sæt var vi virkelig tændte, og 3. sæt skulle være vores.
Beklageligvis havde 3. sæt samme træk som 2. sæt, hvor Skovbakken kom foran fra starten.
Igen mødtes vi ved slutningen ved stillingen 21-21, kommer foran 24-22, men taber desværre 24-26.
Det var ikke helt vores dag, da vi besøgte Skovbakken, og jeg må også erkende, at jeg har set Skovbakken spille bedre. Generelt var spillet svingende og begge hold brugte alle deres timeouts i de sidste to sæt. Skal man fremhæve ASV i kampen, så var vores angrebsspil det bedsteJ
Det var bare så ærgerligt at tabe 3-0 til et Århus-hold, men vi glæder os til at se Skovbakken til en revanche på vores hjemmebane.
Dagens spiller blev Astrid Andersen.
Skrevet af Astrid Andersen
Cafe´d. 31. oktober
October 21, 2008
Så er det nu øllene skal drikkes, danseskoene kridtes og den glade feststemning spredes!
CAFÉ-AFTEN D. 31. OKTOBER på Nørreboulevard kl. 19
om glad, kom frisk, kom alle!
Først vil bestyrelsen underholde ca. en time med lidt info og herefter skydes baren igang med et fantastiske HALLOWEEN TEMA. Der vil være gags og løjer, spas og (u)hygge, festlige mennesker og masser af gang i den! Så tag din volley-buddie i hånden og kom og mød resten af klubben…
Vi glæder os til at se dig
5. damer og 2. herrer
Nye træningstider fra og med uge 43
October 15, 2008
Som I måske er klar over, har vi igennem et stykke tid forsøgt at overtage træningstider i Team Danmark hallen på Atletion. Forsøget lykkedes desværre ikke.
Ikke desto mindre har vi været nød til at opdatere træningsplanen, så vi får en så effektiv udnyttelse af trænerkapacitet og haltider, som overhovedet muligt; hvilket især skal ses i lyset af oprettelsen af vores nye damehold. Den nye træningsplan kan ses under ‘Klubben’ – ‘Træningstider’.
Den nye træningsplan træder i kraft fra og med uge 43.
Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, er I som altid velkommen til at henvende jer.
Mvh
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball
Et nyt damehold i ASV
October 15, 2008
ASV er en poulær klub, især blandt piger. Derfor opretter vi nu et nyt damehold – det syvende i rækken! Det nye damehold trænes af Diana Pedersen og Inge Hald, begge fra ASVs Danmarksserie Damer.
Holdet får træningstid i Lille Stadion Hal, Atletion. Tiden financieres af den store spillertilgang vi har haft i denne sæson.
Mvh
Jens Højriis Aarup
Formand – ASV Volleyball
Nytårsstævne 2008 – Stævneinformation
October 9, 2008
I år har ikke færre end 44 hold tilmeldt sig turneringen, hvilket vi naturligvis er rigtig glade for. Vi har nu offentliggjort yderligere stævneinformation så som tjek-in, holdtilmeldinger, puljer, kampprogrammer, spillesteder o.lign. Her finder I forhåbentlig den information I har brug for. Hvis Ikke, så er I meget velkommen til at kontakte stævneleder Diana Pedersen på telefon +4522292442.
I kan orientere jer yderligere om Nytårsstævnet 2008 her.
Vi glæder os til at se jer
Ingen træning i uge 42
October 9, 2008
Grundet efterårsferie er al træning i de kommunale haller aflyst i uge 42. Det gælder træningen på Nr. Boulevard, Søndervang Skolen, Viby Hal2, Rundhøj Hallen og Åbyhøj Hallen.
Grundet World Cup i håndbold er al træning i Lille Stadion Hal ligeledes aflyst.
Beklager …









